Valg til Folkeoplysningsrådet

Den 30. januar 2018 er der valg til Folkeoplysningsrådet i Vordingborg Kommune.

Det sker på Vordingborg Rådhus, mødelokalet v/kantinen, 4760 Vordingborg kl. 19.00 til 21.00.

Folkeoplysningsrådet repræsenterer den virksomhed, der kan få tilskud eller lokaler efter reglerne i folkeoplysningsloven. Alle valgbare personer kan vælges til folkeoplysningsrådet, blot de foreslås af en godkendt folkeoplysende forening. Undtaget er dog de selvorganiserede.

Personer, der foreslås valgt, behøver ikke at være medlem af en forening, men skal dog være fyldt 18 år. Personen behøver ikke have bopæl i kommunen.

Foreningerne kan indstille kandidater, som er valgbare på valgmødet. Kandidater skal meddeles senest d. 8. januar 2018 til angla@vordingborg.dk med disse oplysninger:

  • Navn på den forening der indstiller
  • Navn på foreslåede kandidater og hvilke områder de skal repræsentere

Kandidaterne kan repræsentere fem forskellige områder.

Vi vil også gerne vide, hvor mange der deltager på selve valgaftenen, og derfor er der tilmelding senest d. 24. januar 2018 også på angla@vordingborg.dk. Skriv venligst hvilken forening du kommer fra.

Den endelige kandidatliste udmeldes d. 16. januar 2018.

Folkeoplysningsrådet består af 9 medlemmer og repræsenterer fem forskellige områder:

3 medlemmer udpeges af idrætsforeningerne
2 medlemmer udpeges af aftenskolerne
2 medlemmer repræsenterer foreninger, der tilbyder andet end idræt
1 medlem udpeges af andre selvorganiserede foreninger
1 medlem udpeges af handicaprådet

For hvert af disse medlemmer vælges en personlig suppleant.