Vordingborg Kommune dømt i den gamle Mern-sag

Dømt til at betale to tidligere plejebørn 300.000 kr. hver.

Østre Landsret dømte torsdag den 23. maj Vordingborg Kommune for ikke at have levet op til sit ansvar i forbindelse med den såkaldte Mern-sag. Her blev et plejefamiliepar i 2012 idømt flere års ubetinget fængsel for gennem en længere årrække - startende helt tilbage fra før årtusindeskiftet - at have udøvet simpel og grov vold, indespærring og nedværdigende behandling af flere af deres plejebørn. Domme som i 2013 blev stadfæstet af Landsretten.

i 2017 anlagde et tidligere plejebarn og året efter endnu et tidligere plejebarn et civilretsligt søgsmål mod Vordingborg Kommune for krænkelse af deres rettigheder i henhold til FN`s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i perioden fra 2003 til 2009. De krævede begge 300.000 kroner i erstatning.

Og Østre Landsret fandt i dag - efter to måneders betænkningstid at den daværende Langebæk Kommune - i dag Vordingborg Kommune - ikke fuldt ud havde levet op til sit ansvar, og at de to plejebørn derfor har krav på erstatning.

”Vi vil nu nærlæse dommen og sammen med vores advokat tage stilling til om dommen skal ankes,” siger børne- og Kulturdirektør Jakob Thune