Vordingborg Kommunes Natur og Miljøpris 2018

Alle er velkomne til prisoverrækkelse den 25. januar.

Vordingborg Kommune har indstiftet en Natur og Miljøpris. Prisen overrækkes i år for første gang. Det sker ved en ceremoni i Byrådssalen på Vordingborg Rådhus d. 25. januar 2019 14.30.

Først ved ceremonien offentliggøres det hvem prismodtageren er, og borgmester Mikael Smed som overrækker prisen vil motivere valget heraf.

Alle er meget velkomne til at deltage ved ceremonien.

Natur og Miljøprisen uddeles til en eller flere, som har gjort noget særligt til gavn for naturen, miljøet eller klimaet i kommunen.

Vordingborg Kommunes Miljøråd har været bedømmelseskomite og ud fra en række politisk fastlagte kriterier valgt prismodtageren på baggrund af indstillinger fra kommunens borgere.

Miljørådet er et dialogforum, der drøfter og rådgiver kommunen om emner i relation til natur, miljø og klima.

Miljørådet er sammensat af repræsentanter for en række interesseorganisationer inden for jordbrug, naturbeskyttelse og friluftsliv. 1. viceborgmester og udvalgsformand Else-Marie Langballe Sørensen er tillige formand for kommunens Miljøråd. Du kan læse om Miljørådet på www.miljoeraadet.vordingborg.dk