Vurdering af uddannelsesparathed

Fremgang samlet, men væsentlige forskelle på niveauet fra klasse til klasse.

Alle skoleelever vurderes på uddannelsesparathed. I 8. klasse vurderes eleverne senest i december. I 9. klasse vurderes eleverne igen, senest i marts måned.

I 8. klasse tager vurderingen afsæt i elevens ønsker til kommende uddannelsesvalg. I vurderingen indgår et fagligt, et socialt og et personligt aspekt, ligesom der tages stilling til elevens praksisfaglige forudsætninger.

Den samlede andel af ikke uddannelsesparate elever i 8. klasse udgjorde 42 % i skoleåret 2016/17, mens andelen var 41 % i skoleåret 2017/18 og 46 % i skoleåret 2018/19.

I 9. klasse udgjorde den samlede antal af ikke uddannelsesparate elever 32 % i skoleåret 2016/17, mens andelen var 36 % i skoleåret 2017/18 og 32 % i skoleåret 2018/19.

For det samlede skolevæsen er der fremgang mellem de vurderinger der foretages fra 8. klasse til de vurderinger der foretages i 9. klasse. Tallene peger dog samtidig på at der er væsentlige forskelle på niveauet fra klasse til klasse.

Kommunen har de seneste år arbejdet målrettet med ensretning af kriterierne for uddannelsesparathedsvurderingerne, ligesom der de seneste år iværksat en række tiltag for at styrke færdigheder og faglige kvalifikationer hos eleverne.