Stavreby gadekær

Byens beboere, gæster og cykelturister skal have et nyt forskønnet mødested.

Jungshoved Lokalråd støttes med 23.000 kr. fra LUP-puljen til projektet ’Forskønnelse af Stavreby Gadekær’.

Forskønnelsen af gadekærgrunden vil omfatte fjernelse af Hybenroser/Rynket Rose fra arealet, etablering af fliseplads, udskiftning af plantekummer, etablering af cykelstativer, opsætning af bænke samt beplantning af grantræ (juletræ) og blomster.

Projektgruppen bag projektet har også fået tilsagn fra Vordingborg Kommunes Forskønnelsespulje på 10.000 kr. og 17.200 kr. fra Friluftsrådet. Projektgruppen håber nu, at de samlede tilsagn fra Vordingborg Kommunes til projektet vil kunne åbne nye døre for at kunne skaffe restfinansieringen. Den vil bl.a. blive forsøgt skaffet fra Nordea Fonden.