25. marts: Gravhøje, hemmelige sideveje og kulturlandskabets levesteder

Møn og Bogø området: Kl. 9.00-10.30
Gravhøjens livshistorie fra top til vand

Landskabet på Møn er tæt pakket med forhistoriske minder. Historier om liv og død er knyttet til disse. Og også i dag findes spændende liv knyttet til disse steder.
Mødested: P – pladsen for enden af Ørebæksvej, 4780 Stege.
Ikke adgang til toilet. Underlaget er asfalt, græssti. Egnet til robust rollator. Længde ca.2km.

Præstøområdet: Kl. 11.30-13.00
Kulturlandskabets levesteder for dyr og planter

Både dyr og planter har etableret levesteder midt i kulturlandskabet. Vi møder nogle af disse på vores vej i det åbne land. Tag madpakken og et siddeunderlag med og lad os spise sammen efter turen.
Mødested: P- pladsen ved Skibinge Kirke, Ronesbanke 19A, 4720 Præstø
Adgang til toilet. Underlaget er asfalt. Egnet til rollator. Længde ca. 2,5km.

Vordingborgområdet: 16.00-17.30
Livet på Bakkebøllestiens ”hemmelige” sideveje
Over skolens grønne område til Bakkebøllestien går vi gennem skoven og videre ad en rute som ikke kendes af de fleste. På ruten møder vi bl.a. insektverdenen og hesteverdenen på tæt hold.
Mødested: P – pladsen ved Kulsbjerg Skole Vintersbølleafd., Bakkebøllevej 6, 4760 Vordingborg
Adgang til toilet. Underlaget er grussti, skovvej og asfalt. Egnet til robust rollator. Længde ca. 2km.