Oplevelsesture i naturen - 2020

guidede oplevelsesture i kommunens unikke natur I 2020

- særligt for dig på 60+ år

Smag på vild mad, se sæler, oplev havørne, find hemmelige ruiner - og meget mere!

Er du over 60 år, har du mulighed for gratis at deltage på unikke oplevelsesture i den fantastiske natur, der omgiver Vordingborg Kommune. Hver mandag fra kl. 10-12 (fra februar 2020 - hold øje med siden). Alle ture er med en lokal guide, der også kan vise alt det, du ikke selv oplever. Turene havde stor succes i 2019 - og fortsætter i 2020!

NYT: Tilmeld dig nyhedsbrevet nederst på siden og få alle turene serveret på e-mail.

OM TURENE

  • Hyggeligt socialt samvær
  • Erfarne, lokale guider
  • Alle ture er gratis - bare mød op
  • Turene er 1-3 km lange
  • Tag gerne lidt at drikke og spise med
  • Du er velkommen til at tage venner eller familie med

2020-TURENE (opdateres løbende)

Nyt: Guiderne er lige på trapperne med 2020-programmet! Hold dig orienteret her på siden eller tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du besked, så snart turene er klar.

6. januar 2020: Petersværft - minde om en storhedstid

Skibe til den danske flåde! Vi går en tur ved det idylliske Petersværft, hvor der i slutningen af 1700-tallet blev opført skibsværft, skibsbro, beboelseshuse og værksteder til de mange skibsbyggere. Udover en rig historie fra stenalderen og frem til i dag, er der en smuk udsigt og basis for en dejlig gåtur i skoven. Turen er på ca. 2,5 km. Underlaget er faste grusstier og asfalt. Turen tilpasses deltagernes fysik. Turguide Michael Wiberg.
Tid og mødested
Kl. 10-12. Parkering ved havnen ved Petersværft, Petersværft 2b, 4772 Langebæk. Der er ikke adgang til toilet.

27. JANUAR 2020: NYORD STRANDENGE - ROVFUGLE OG VANDFUGLE

På denne tur oplever vi det unikke landskab og stedets helt fantastiske fugleliv. Undervejs hører vi om de mange forskellige fugle og den specielle afgræsning og naturpleje, der foregår på strandengene. Turen er på ca. 2,5 km. og underlaget er grusstier og asfalt. Turen tilpasses til de fremmødtes fysik. Turguiden på denne tur er Bjarne Hemmingsen.
Tid og mødested
Kl. 10-12. Mødes ved Hyldevang Naturcenter, Ulvshalevej 401, 4780 Stege. Der er primitivt toilet.

---

DE AFHOLDTE 2019-TURE - TIL INSPIRATION

25. marts - Fugleliv ved Jordbassinerne i Stege

1. april - Nyord Strandenge - Vandfugle i tusindvis

8. april - Oplev 'Den flyvende dør' ved Even Sø 

15. april - Anemoner og stilhed i Fanefjord Skov

22. april - Ålebæk Strand: Strandtur og fugletræk

29. april - Spættet sæl og fugle på Avnø

6. maj - Grønne oaser og smukke udsigter i Præstø

13. maj - Jungshoved fra vikingetiden til nutiden

20. maj - Stege Volds frodige liv

27. maj - Flagermus og frøer ved Roneklint stierne

3. juni - Fugle og jættestuehistorier ved Kong Asgers Høj

10. juni - Regnvand skaber ny natur på Vintersbølle Overdrev

17. juni - Historier om sild, Lübeckere og vand i Borre

24. juni - Grumme historier og smuk natur ved Ugledige-Lekkende

1. juli - Mandemarke bakke og sø

8. juli - Kalvehave sommer på havnen

15. juli - Bogø bal og bøgeskov

22. juli - Fantastiske kyster - Hovmarken

29. juli - Farø - Kitesurfernes paradis og fortidens forsvarsværk

5. august - Trellemarken - fra affaldsplads til natur

12. august - Smutture og svinkeærinder i Vordingborg

19. august - Vådeng og ynglefugle ved Neble Skov (turen er ikke længere tilgængelig)

26. august - Petersværft: Minder om en storhedstid

2. september - Hvide klint, Kridt, fugl og fisk ved Rytsebæk

9. september - Nærvær i nuet på Ulvshale

16. september - Bårsesøerne - fra grusgrav til rekreativt område

23. september - Oplevelser med jagt og natur i Mern

30. september - En landsbyhistorie i Ørslev

7. oktober - Klap broen på Masnedø

14. oktober - Ro på havnen i Hårbølle

21. oktober - En ung og vild skov i Udby

28. oktober - Farøbroen set nedefra

4. november - Beldringe kirke og gods, samt Tubæk Å

11 november - Bogø Mølle og andre fortællinger

18. november - Stuby Sø og Milehøj Jættestue, historien gennem tiderne

25. november - Den imponerende historie og Magleby Kirke

2. december - Valdemar Sejrs "jagtslot" ved Stensby

9. december - Viemose Skov og historien om Petersgaard

16. december - Kilometerlang strand og dige

23. december - Den skjulte naturperle i Lundby

30. december - Vi runder pynten på Oringe