Avnø - sæler og højt til himlen

Avnø - stedet med højt til himlen og masser af plads og frisk luft!

Vil du bare have luft omkring dig og masser af plads til at slippe børnene løs?

Så tag det varme tøj på og kør ud til Avnø. Parker ved naturcentrets p-plads og gå ad den kørestolsvenlige grusvej ud til kysten. Her er masser af lærkesang i luften og måske flyver havørnen over dig på vej til at fange sin frokost ude i fjorden. Følg kysten mod venstre og til sidst vil du komme ud til Nokkeskoven. Her kan I lave bål ved shelterpladsen og hygge jer sammen. Tag lidt brænde med derud og noget varmt at drikke. Husk at slukke gløderne efter dig.

Der er også rig mulighed for at se sæler i fjorden og på stenene. En kikkert er ikke af vejen, hvis du lægger vejen forbi Avnø.

Adresse: Flyvervej 40, 4750 Lundby
https://goo.gl/maps/hGhGGbFHwbHdtSZAA