Hegnede Skov mellem Stege og Ulvshale

Med den mest fantastiske udsigt over Stege Bugt - helt oppe på toppen af Hegnede Bakke - ligger Naturstyrelsens nyeste skov på Møn, Hegnede Skov.

Skoven er plantet til med en del spiselige arter som fuglekirsebær, hassel, valnød, blomme, æble. Der findes også brombær, hindbær og vild merian i skovens lysninger. I midten af skoven er en stor åben slette, hvor der er særlig god plads kigge op i himlen og lytte til fuglene og insekternes summen. Græsstierne fører dig igennem en spændende skov med mange forskellige arter. Omkring skoven går husdyr og græsser. Brug klaplågerne til at komme ind i skoven ude fra vejen.

P-plads ved ”Sommerfugleskoven” på Toftevej, 4780 Stege

https://goo.gl/maps/UUW2gcPjt6HZ2X9t9