Hulemosesøen i Nyråd - fiskeri og vandeventyr for børn

Du kan gå en tur rundt om Hulemosesøen i Nyråd. På øst og nordsiden er broer med platforme, og bænke, hvor du kan se på livet i vandet med dine børn og måske med et fiskenet. Her er skaller, aborrer, gedder, suder og brasen. Husk fisketegn, hvis du er over 18 år. Det kan købes på fisketegn.dk.

Og så er der et lystigt fugleliv - ikke mindst i skumringen. Er turen ikke lang nok, kan du gå under Kalvehavevej og ind i Vintersbølle Skov. Følg stien langs åen Fladbækken. Vandet her er så rent og vejen op ad åen så fri, at havørred trækker op og gyder i åen. Prøv at kigge forsigtigt i åen, om der skulle være fisk.

Du kan parkere ved børnehaven De 4 årstider, Kalvehavevej 4, Nyråd, 4760 Vordingborg. Der er adgang til Hulemosesøen fra vejene Damvænget, Hulemosevej, Aborrevænget, Karpevænget, Geddebakken og Ørredbakken.

https://goo.gl/maps/uruzePRnCZQVg1V77