Kløverstierne fra Ørslev Kirke

Kløverstierne i Ørslev starter ved Ørslev Kirke, med den meget fine kirkegård. Der er 4 ture, der alle er skiltede. Du kommer tilbage til kirken, hvis du følger skiltene. Undervejs er der små beskrivelser af Ørslevs historie. Den korte tur på 2,5 km (grøn rute) fører dig rundt i det ældste af Ørslev og igennem Hundredemeterskoven. Turen på 5 km (blå rute) sender dig også udenfor byen, og de næste to ture på 7,5 km (rød rute) og 10 km (sort rute) egner sig godt til cykelture, hvor du kommer ud på de mindre veje rundt om Ørslev. Gå på opdagelse - der er eventyr i vente.

Du kan også hente en folder her.

Startsted: Ørslevvej 134, 4760 Vordingborg

https://goo.gl/maps/F2hTPFPaGjCh3sSA7