Ore Strand tæt på Vordingborg

I udkanten af Vordingborg by ligger Ore Strand. Det er en forholdsvis stenet strand, så tag en god opslagsbog om sten med eller konkurrer om at slå smut med sten i vandet. Undervejs er der bænke og steder at holde picnic og spille bold. Måske kan du endda soppe lidt i vandet, hvis det er godt vejr og du ikke er kuldeskær. Prøv at udfordre sanserne lidt. Gå forsigtigt på stenene med bare tæer. Du kan starte strandturen helt nede fra vandkanten bag Vordingborg Bibliotek eller køre lidt længere ud ad Ore og parkere.

Startsted: Badevej 13, 4760 Vordingborg
https://goo.gl/maps/J4frTjppnFmyBCYu5