Vintersbølle Skovs Hjertestier

Der er tre markerede Hjertestier i Vintersbølle Skov, der starter fra parkeringspladsen ned til stranden. Her kan du finde en folder over turene. Der er tre smukke ture med skilte hele vejen. Den første er 1,5 km, og her går du rundt i parken og igennem smukke hasselgange. Nyd påskeliljerne i parken og anemonerne og violer i skoven. Den næste er på cirka 3 km og fører dig længere ind i skoven hen forbi Vintersbøllebækken og med kig til Beværterhuset. Den sidste tur går hele skoven rundt og kommer ud forbi det nye naturområde Vintersbølle Overdrev.

Startsted: Vintersbølle Strand 8, Nyråd, 4760 Vordingborg

https://goo.gl/maps/SW1x5fyGd7eJQtbPA