21. May 2019

Bluegrass Breakout på pakhus8

FAKTA
TIDSPUNKT: d. 31/05. kl. 21
PRIS: Entré: Kr. 50,-
ARRANGØR: Kulturforeningen Pakhus8
STED: Havnepladsen 8, Præstø, 4720 (Se på Google Maps)
kultunaut.dk

Bluegrass Breakout bruger altid deres månedlige udgang på de københavnske bluegrass jams og glæder sig nu til at slippe ud af hverdagens fængsel i slutningen af maj og få lov at spille noget lækker bluegrass for et skønt publikum på pakhus8 i Præstø!

Bluegrass Breakout er samlet omkring én mikrofon og synger og spiller amerikansk folkemusik direkte fra hjertet. Sangene bliver fremført med stor spilleglæde og med fokus på de flotte vokalharmonier og den gode og sjove fortælling. Sangene akkompagneres af banjo, dobro, fiddle, bas og guitar.
Med den store kærlighed til the high lonesome sound har Bluegrass Breakout arbejdet sig videre igennem sangskatten og lavet masser af spændende arrangementer af både nye og gamle bluegrass klassikere.

På pakhus8 vil man derfor kunne glæde sig til at opleve sprudlende og livsbekræftende amerikansk folkemusik, hvor violin, banjo og slideguitar bliver sluppet løs, alt imens orkestret gennem musikken genfortæller de gamle historier om slidte skæbner, håbløs kærlighed, undergang og lidenskab. Fortællinger der er fortolket af folkemusikere gennem mere end 100 år, men som stadig vinder genklang i det 21. Århundrede.

Bluegrass Breakout blev dannet i sommeren 2018 i forbindelse med en række koncerter på Tønder Festival, hvor de fire outlaws var sluppet af sted med at stjæle den amerikanske sangskat. Orkestret gav ved den lejlighed en god nævefuld underholdende koncerter i de let genkendelige fangedragter og til stor begejstring for festivalens gæster.

Bluegrass Breakout er:
Thea Damgaard - Vokal, Bas & Banjo
Julie Krogsbøll - Vokal, Fiddle & Bas
Elisabeth Sørensen - Vokal
Emil Meinild - Guitar, Dobro

Entré: Kr. 50,-
Døre kl. 20.00

(pakhus8 holder åbent i dagtimer med café og dagens ret).

Læs om Bluegrass Breakouts færden og hør musikken på: https://www.facebook.com/bluegrassbreakoutdk/

Med støtte fra Vordingborg Kommune -