21. May 2019

FBI Comedy Tour på pakus8

I maj byder pakhus8 for tredje gang på standup med nogle af landets allersjoveste komikere

FAKTA
TIDSPUNKT: d. 24/05. kl. 21
PRIS: Entré: Kr. 135,-
ARRANGØR: Kulturforeningen Pakhus8
STED: Havnepladsen 8, Præstø, 4720 (Se på Google Maps)
kultunaut.dk

Det sker, når vi åbner dørene for FBI Comedy Tour. Det bliver en aften med intelligent, charmerende og lårklaskende sjov underholdning i form af de tre skarpe komikere Thomas Hartmann, Mikkel Klint Thorius og Heino Hansen.

THOMAS HARTMANN
Skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer er drivkraften i Thomas Hartmanns optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke. Det går stærkt, og I skal være et vågent publikum for ikke at gå glip af noget - men det er I jo også, ikke?

MIKKEL KLINT THORIUS
Siden Mikkel Klint Thorius optrådte med sit første one-man show 'Hvid Skyld' (kan ses på Netflix), har hans karriere taget fart. Han er en de mest charmerende danske stand-uppere, og med sin stærke udstråling tager han sit publikum med storm. Hans materiale spænder bredt - fra sit eget røde hår over danskhed til overvågning - men resultatet er altid det samme: stormende latteranfald fra publikum.
(Aftenen var oprindeligt annonceret med Anders Fjeldsted i stedet for Mikkel).

HEINO HANSEN
Heino Hansen leverer stor selvironi, minutiøs timing og en stærk levering, der får ham til at ramme plet i enhver forsamling. Heino har en forkærlighed for det akavede og tåkrummende. Han er efter sigende den eneste komiker, der er sluppet godt fra et show for Brøndby Support, og ovenpå det, er der intet arrangement, der kan knække ham.

Entré: kr. 135,-
Døre kl. 20.00

pakhus8 holder åbent med bar og musik efter show

Der er også mulighed for tilkøb af kombineret musik- og madbilletter hos henholdsvis Duevangs Spisehus, Café Mocc@ - café eller SIV&co - brasserie og restaurant
se under "andre billettyper"