Folkeoplysningsrådets uddannelsespulje

Bevillinger fra Folkeoplysningsrådets uddannelsespulje skal støtte folkeoplysende foreninger, der gerne vil uddanne deres ledere, trænere og instruktører.

Hvem kan søge?

  • Alle folkeoplysende foreninger, der er godkendt i Vordingborg Kommune. Hver forening kan søge tilskud til 3 kurser om året.

Hvad gives der af tilskud?

  • Der gives tilskud til kursusafgiften.
  • Ved gennemførte leder- og instruktøruddannelser ydes der 50% i tilskud af kursusafgiften, dog max. 2000 kr. pr. kursus.

Ansøgningsfrister/Hvornår kan der søges?

  • Puljen udbydes to gange årligt. En pulje for første halvår og en for andet halvår. Ansøgninger imødekommes efter først til mølle princippet.
  • Det vil sige, at kurser der afholdes fra 1. januar til 30. juni kan søges mellem 1. januar og til puljen er opbrugt dog senest 30. juni. Kurser der afholdes fra 1. juli til 31. december kan søge fra 1. juli til puljen er opbrugt dog senest 31. december.
  • Der kan søges om tilskud inden kurset afholdes, men tilskuddet udbetales først efter kursets afholdelse og kun ved indsendelse af dokumentation for de afholdte udgifter.

Krav til ansøgningen

  • Kurset/uddannelsen skal være relevant for foreningens ledere/trænere/instruktører
  • Kurset skal afholdes i Danmark
  • Hver forening/afdeling kan søge to gange årligt

Afgrænsning

  • Der ydes ikke tilskud til transportudgifter samt forplejning
  • Der ydes ikke tilskud til sommerlejre, træningsophold, konferencer o. lign.

Krav til ansøgningen

Udbetaling og dokumentation

  • Før udbetalingen skal Afdeling for Kultur og Fritid modtage dokumentation for de afholdte udgifter.
  • Udbetalingen af tilskud sker hurtigst muligt og kan KUN ske til CVR nr. med tilknyttet NEM konto. 

Krav til ansøgningen

Der skal ansøges på puljens ansøgningsskema som sendes til kulturogfritid@vordingborg.dk

Udfyld ansøgning til Folkeoplysningsrådets uddannelsespulje