Frivilligpuljen

Puljen til tværgående frivillige initiativer kaldet ”Frivilligpuljen” skal medvirke til at udvikle, inspirere og understøtte initiativer, der er i overensstemmelse med Vordingborg Kommunes frivillighedspolitik, herunder målene om at Vordingborg Kommune:

  • støtter de frivillige i at være frivillige
  • vil gøre det endnu nemmere at være frivillig
  • ønsker at styrke og udvikle nye former for samarbejder.

Ansøgningsfrister

I 2017 er fristen 1. august.

Hvem kan søge?

Alle enkeltpersoner, foreninger, organisationer og sammenslutninger, der arbejder frivilligt, og som er hjemmehørende i Vordingborg Kommune. 

Vurdering af ansøgninger

Der lægges vægt på at støtte frivillige aktiviteter, der er

  • til gavn for borgerne i Vordingborg Kommune
  • med til at udvikle nye former for frivilligt arbejde
  • med til at fremme frivillige tværgående samarbejder.

Krav til ansøgningen

  • Aktiviteten skal kunne understøtte et eller flere elementer beskrevet i ovenstående formål.
  • Aktiviteten skal være lokalt forankret og primært foregå i Vordingborg Kommune.
  • Arrangementet skal være offentligt tilgængeligt og annonceret offentligt fx via en hjemmeside.
  • Aktiviteten skal primært bygge på frivilligt arbejde og være:
    • Frivillig (uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang)
    • Ulønnet (dog bortset fra godtgørelse til transport, telefon mv.)
    • Til gavn for andre end en selv og ens familie (adskilt fra familiær indsats)
    • Formelt organiseret (modsat en spontan handling som at følge en dame over vejen)
    • En aktiv indsats (medlemskab af frivillig forening er ikke i sig selv frivilligt arbejde).
  • I forbindelse med tilskud til materiel, tilfalder det indkøbte efter aktivitetens ophør den pågældende forening eller anden instans efter beslutning i Det Frivillige Samråd.

Afgrænsning

Der ydes ikke støtte til:

  • Kommercielle og private aktiviteter.
  • Allerede igangsatte aktiviteter/arrangementer.
  • Aktiviteter/projekter der primært afholdes uden for Vordingborg Kommune.
  • Transport, forplejning, løn og lokaleudgifter. 

Økonomi

  • Ansøger skal fremsende realistisk budget /økonomisk oversigt / finansiering (Benyt Budgetskabelon under "Nyttige Links" i boksen til højre).
  • Støtten kan kun anvendes til bevilget formål.
  • Væsentlige ændringer af aktivitet/projekt skal forelægges Afdelingen for Kultur og Fritid.
  • Såfremt midlerne ikke anvendes, tilbagebetales beløbet.
  • Hvis projektet/aktiviteten ønskes udskudt efterfølgende regnskabsår – kontaktes Afdelingen for Kultur og Fritid.
  • Fremsendelse af regnskab og status ultimo året. 

Bilag til ansøgningen

  • Dækkende beskrivelse af aktivitet / tiltag og målgruppe.
  • Beskrivelse af økonomi, forventet budget og finansiering (benyt budgetskabelon under "Nyttige links" i boksen til højre).
  • Forventet antal deltagere i aktiviteten.
  • Beskrivelse af planer fremadrettet.
  • Konkret tilbud medsendes ved tilskud til indkøb af materiel.

Ansøgningsprocedure

  • Ansøgninger behandles af Afdelingen for Kultur og Fritid og forelægges Det Frivillige Samråd til endelig behandling.
  • Elektronisk ansøgningsskema anvendes, se nederst på siden.
  • Relevante bilag skal vedhæftes ansøgningen.
  • Afdelingen for Kultur og Fritid fremsender hurtigst muligt besked om afslag/bevilling efter endt sagsbehandling.

Beløb til fordeling

Frivilligpuljen har i 2017 en samlet budgetramme på 140.000 kr.

Regnskab og udbetaling

Senest to måneder efter afholdt arrangement/aktivitet fremsendes:

  • Regnskab, holdt op imod tidligere fremsendt budget.
  • Kortfattet evaluering af aktiviteten/arrangementet (Hvordan er forløbet gået, deltagere, m.v.)
  • Dokumentation for at Vordingborg Kommune har fremstået som samarbejdspartner.

Materialet fremsendes til Afdelingen for Kultur og Fritid, kulturogfritid@vordingborg.dk.

Det Frivillige Samråd behandler de indkomne ansøgninger. Udbetaling af tilskud sker hurtigst muligt og kan kun ske til CVR nr. eller cpr. nr. med tilknytning til Nemkonto.

Spørgsmål kan rettes til kulturogfritid@vordingborg.dk

Ansøg Frivilligpuljen her