Synskonsulent for voksne

Når synet svigter, opstår der typisk problemer med almindelige aktiviteter i hverdagen.

Dette f.eks. være...

• At læse og skrive
• Se TV
• Udføre madlavning, rengøring etc.
• At kommunikere via IT og telefon
• At færdes/orientere sig

Synskonsulenterne for voksne udreder, vejleder, rådgiver og underviser voksne med varigt nedsat syn med henblik på at afhjælpe relevante problemer i dagligdagen. Indsatsen finder sted på Synscentralen, i borgers hjem og/eller på arbejdsplads.

Vejledningen kan omfatte afprøvning og ansøgning om egnede hjælpemidler, vejledning i brug af synskompenserende teknikker, egnet belysning, bevidst brug af kontraster, mv. Vejledningen kan også omhandle information til borger og pårørende om borgers øjensygdom.

Som supplement til den individuelle vejledning tilbyder vi vejledning og undervisning på hold (kurser), hvor også pårørende har mulighed for at deltage.

At få en alvorlig synsnedsættelse kan medføre personlig krise og kræver ofte stor omstilling. Synskonsulenterne er bevidste om dette og kan i et vist omfang tilbyde psyko-social støtte.

Udover den borgerrelaterede vejledning tilbyder synskonsulenterne vejledning af kommunale samarbejdspartnere, personale på plejehjem, foreninger, mv.