Vordingborg Havn

Nabo til havnen

Hvis du er nabo til havnen, ved du, at der foregår en masse på Vordingborg Havn og i farvandet omkring havnen. Her på siden vil vi løbende informere om det, der kan være relevant for dig som nabo at vide.

Uddybningsarbejdet er slut

Vi er glade for at kunne meddele, at uddybningsarbejdet nu er slut. Vi beklager de gener, det har medført.

Hvis du vil holde dig orienteret

Det er vigtigt for Vordingborg Havn at have en god og konstruktiv dialog med vores naboer, og vi bestræber os derfor på at informere direkte til vores naboer om aktiviteterne på havnen. Målrettet information til naboer vil fremgå her på siden.

Hvis du er nabo til havnen, opfordrer vi dig desuden til, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, som udkommer ca. fire gange om året.

Oprydning på Ore Strand den 7. marts 2019

Vi kan naturligvis ikke have, at der driver byggeaffald fra entreprenører og affald fra skibe i land på Ore Strand. Det er meget beklageligt, og derfor har vores havneassistenter i dag travlt med at fjerne det, der ikke hører til på stranden. Beboere ved stranden vil derfor se nogle mænd i gult og en minilæsser på noget af strandstrækningen. Vordingborg Havn har indskærpet over for entreprenører og skibe, at affald skal håndteres i overensstemmelse med havnens affaldsplan.