Tilsyn på sociale tilbud til borgere med særlige behov
- Socialtilsyn Øst har ansvaret for godkendelse af og tilsyn med de sociale botilbud i Vordingborg Kommune.
- Socialtilsynet foretager en samlet faglig vurdering af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed i forbindelse med godkendelse og tilsyn.
- Socialtilsynet benytter en kvalitetsmodel, der omfatter kvalitetskriterier og indikatorer for hvert af de syv overordnede kvalitetstemaer.
- Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.
- Kvaliteten af et tilbud skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen realiseres og bidrager til, at borgerne trives.
- Følgende temaer bliver gennemgået ved de sociale tilsyn
- Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse
- Tema 2: Selvstændighed og relationer
- Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater
- Tema 4: Sundhed og trivsel
- Tema 5: Organisation og ledelse
- Tema 6: Kompetencer
- Tema 7: Fysiske rammer
- Tilsynsrapporterne for de enkelte tilbud er tilgængelige på tilbuddenes egne hjemmesider eller på Tilbudsportalen
- Det personrettede tilsyn bliver altid gennemført af borgerens handlekommune.
Tilsyn før 2014
- Afdeling for Psykiatri og Handicap i Vordingborg Kommune har indtil udgangen af 2013 gennemført de driftsorienterede tilsyn på alle kommunale og private, midlertidige og længerevarende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- I 2013 gennemførte det private firma Revas Aps tilsynene på de kommunale tilbud på vegne af Psykiatri og Handicap.
Afdeling for Psykiatri og Handicap gennemførte selv tilsynene på de private botilbud.