Afholdelse af arrangementer
- Du har mulighed for at afholde udendørsarrangementer - også på kommunens arealer - men du skal sikre dig, at du har de nødvendige tilladelser.
- Hvis du ønsker at benytte en af kommunens parker eller grønne områder til et udendørsarrangement, så skal du sende en mail til Afdeling for Trafik, Park og Havne.
- Hvis du vil holde et arrangement på et offentligt torv eller vejareal, skal du ansøge via borger.dk
- Husk at du specifikt skal søge om tilladelse til at servere alkohol og bordvin.
- Du har mulighed for at søge støtte hos kommunen, hvis du vil afholde et offentligt arrangement.
Ansøg om råden over vejareal i forbindelse med arrangementer
Ansøg om lejlighedstilladelse til at servere alkohol
Hvad kommunen skal vide
- Hvem er kontaktperson (e-mail og telefonnummer)?
- Hvilket areal ønsker du at booke? Skal der være udeservering?
- Hvilke datoer? (Inklusiv opstilling og efterfølgende oprydning)
- Hvilken type arrangement ønsker du at afholde? (Cirkus, koncert, stævner osv.)
- Hvor mange personer regner du med, der deltager?
- Er arrangementet kommercielt/ikke kommercielt?
Hvad koster det
- Ved kommercielle arrangementer (cirkus, tivoli, koncerter) opkræves leje og depositum.
- Til ikke-kommercielle arrangementer (stævner, foreningsarrangementer) kan arealerne som udgangspunkt lånes gratis.