Nikotin- og rygestopkurser

Kunne du tænke dig at blive nikotin- eller røgfri?

Vordingborg Kommune har nogle af Danmarks bedste statistikker på vores nikotin- og rygestophold. Flere end 3 ud af 4 er røgfri, når kurset slutter!

Der er mulighed for, at du kan få tilskud på op til 900 kr. til nikotin- og rygestopprodukter. Det kræver tilmelding og fremmøde på kurserne. Du kan se de kommende kurser herunder.

NÆSTE NIKOTIN– OG RYGESTOPFORLØB
Du kan tilmelde dig herunder. Også, hvis du blot vil høre mere. Du bliver kontaktet af nikotin- og rygestopkoordinatoren, inden forløbet starter.

Har du brug for et godt råd til at komme i gang med dit nikotin- eller rygestop inden, er du velkommen til at kontakte Stoplinien på tlf. 80 31 31 31 31.

For øvrige henvendelser, der ikke drejer sig om nikotin- og rygestopforløb, kan du kontakte Sekretariat for Sundhed på tlf. 55 36 28 70.

Du kan tilmelde dig nikotin- og rygestopforløb her

MED UNIKKE NATUROPLEVELSER

Vi har udviklet et nikotin- og rygestopkoncept, hvor vores naturvejleder sammen med nikotin- og rygestoprådgiveren afholder et særdeles inspirerende forløb i Vordingborg Kommunes fantastiske natur. Konceptet bruges nu af flere kommuner over hele landet. Konceptet hedder Nikotin og rygestop - 100% frisk luft.

Nikotin- og rygestop i naturen er for dig, der ikke er til rygestopkurser i almindelige kursuslokaler. På dette forløb laver vi ”Walk and talk”-ture på særligt udvalgte steder i kommunens unikke natur, hvor du sammen med nikotin- og rygestopinstruktøren og naturvejlederen får støtte til dit rygestop og får mulighed for at opleve nogle af landets mest unikke naturattraktioner.

Alle med et rimeligt helbred kan være med - du skal dog kunne gå 2-3 kilometer uden større problemer.

Kurset løber over 7 mødegange á ca. 2 timer. Du bliver en del af et lille hold på max. 10 deltagere. Du behøver ikke at være røg- eller nikotinfri ved kursets start. Vi aftaler nemlig en fælles stopdato ca. 3 uger inde i forløbet.

Første mødested fastsætter vi, men derefter aftaler vi i fællesskab de kommende mødesteder. Ofte mødes vi et nyt sted hver gang, så kurset giver også mulighed for at opleve nye kroge af kommunens natur.

Erfaringerne viser, at 6 ud af 10 stadig er røgfrie 6 måneder efter afslutningen. Det er næsten 3 gange så mange som landsgennemsnittet ved traditionelle rygestopforløb.

Du kan tilmelde dig nikotin- og rygestopforløb her

NIKOTIN- OG RYGESTOP CLASSIC - ET VELAFPRØVET KONCEPT

Nikotin- og rygestop Classic giver dig mulighed for at blive en del af et lille, engageret hold med max. 10 deltagere, hvor der er fokus på et vellykket rygestop og højt humør fra starten. Kurset afholdes af specialuddannet nikotin- og rygestopinstruktør. 

Du behøver ikke at være nikotin- eller røgfri ved kursets start. Vi aftaler nemlig en fælles stopdato ca. 3 uger inde i forløbet.

Kurset løber over 7 gange á ca. 1 1/2 time.

Vi kommer bredt omkring forskellige emner, eksempelvis: 

  • Hvordan bryder vi vores vaner?
  • Fristelsesøjeblikke.
  • Brug af hjælpemidler (tyggegummi, plastre, medicin mm).
  • Hvilken mad hjælper rygestoppet på vej?
  • Vigtigheden af mellemmåltider til at underbygge rygestoppet.
  • Hvordan fastholder vi de nye vaner?

Der er også tid til at dele erfaringer på hver mødegang. 

FASThold er for dig, der er røg-/nikotinfri – og vil holde fast!

Vi mødes i Vordingborg den sidste onsdag i hver måned kl. 16-17.

På møderne får du de vigtigste tips og tricks til at holde fast. Og så bliver du bliver ikke mindst en del af et lille, hyggeligt hold, hvor der er mulighed for også at få inspiration fra de andre på holdet.

Møderne er hver gang bygget op om 3 elementer:

  • Nyt tema hver gang
  • Historie fra en af deltagerne
  • Ordet er frit - netværk mellem deltagerne

Vi sørger for en kop kaffe/the.

Det eneste krav er, at du har været røg-/nikotinfri i mindst 14 dage inden mødet.

Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig på vordingborg.dk/rygestop

 

 

NikoFree er nikotin -og rygestopforløb for dig mellem 13-25 år - helt UDEN løftede pegefingre!

Vi mødes en gang om ugen - i alt 7 uger. De første 2 mødegange er på 1 time, de efterfølgende kun 45 min. 
Du skal ikke være stoppet med at bruge nikotin når du starter på forløbet. Vi aftaler en fælles stopdato der ligger mellem 3. og 4. mødegang, så er der god tid.
Og hey - du har ALT at vinde og intet at tabe!

Vil du med? Eller bare høre lidt mere?
SMS "FRI" til 20 54 23 10, så kontakter vi dig i løbet af 48 timer (vi svarer ikke i weekenden)

Er du forældre? Og vil du gerne høre mere eller snakke med os?
Send en mail til rygestop@vordingborg.dk, send os en sms eller ring på tlf. 20 54 23 10. Telefontid mandag kl. 8.30-9.30 og torsdag kl. 12-13.

 

 

 

FORLØB

Nikotin - og rygestop 100 % frisk luft
Kurset starter tirsdag d. 6. maj kl. 16.00
Følgende datoer er: 13/5 - 20/5 - 27/5 - 3/6 - 10/6 - 24/6

Nikotin - og rygestop Classic
Vordingborg Sundhedscenter
Kurset starter onsdag d. 7. maj kl. 17.00
Følgende datoer er: 14//5 - 21/5 - 28/5 - 4/6 - 18/6 - 2/7

 

 

 

Kontakt

Nikotin- og rygestopkoordinator Karen Hemmingsen

Sekretariat for Sundhed
Indgang 5
Sankelmarksvej 10A
4760 Vordingborg
Telefon 20 54 23 10

Send os en mail

Telefontid
Mandage kl. 8.30-09.30
Torsdage kl. 12.00-13.00