Ønsker du at abonnere på "Nyheder om buslinjer" kan du sende en mail til planklima@vordingborg.dk
November 2025:
OBS ny decemberkøreplan fra søndag 14.12.2025
Så er det tid til vinterkøreplan fra DSB og Movia, og der er i år større eller mindre ændringer på alle vores busser, som alle er beskrevet på DOT: Køreplanskifte 14. december
De netop vedtagne nye budgetter til busserne med lidt flere afgange på flere af vores linjer, kommer først i drift pr. 30.6 næste år, hvor vi skifter køreplan igen.
Netop nu henledes opmærksomheden særligt på ændringerne over Bogø og omkring Lundby, begge køreplaner vedhæftet:
- 664 er korrigeret for at afkorte den meget lange rejsetid til København. Der er ydermere lagt lidt x-tra tid i Vordingborg ind således at det forhåbentlig lykkes at nå toget, selvom der er ventetid på ”rampen” ved afkørsel 41.
Det betyder ændrede morgentider, hvilket påvirker skolerne på ruten. Skolerne på Bogø har allerede taget aktion på sagen og x-tra ordinært tilpasset ringetider og skemaer i foråret, gældende fra 1. januar.
- 669 får ændret rute og afgangstider. Linjen stopper kørslen mellem Lundby St. og Klarskov og kører nu igen som før kun på strækningen Kalvehave - Lundby St. Samtidig får linjen 1 ekstra afgang morgen og eftermiddag. Årsagen er, at passagergrundlaget til Klarskov-sløjfen ikke er til stede. Buspassagerer i Klarskov, Over Vindinge, Snertinge og Neble henvises derfor atter til Skolebussen
Øvrige ændringer er mindre justeringer, men vær opmærksom på nye afgangstider:
620R: Fra 14. december får linje 620R ny køreplan med ændrede afgangstider. Linjen får minutjusteringer i forbindelse med ny togkøreplan.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
640: Fra 14. december får linje 640 ny køreplan med ændrede afgangstider. Linjen får mindre minutjusteringer.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
660R: Fra 14. december får linje 660R ny køreplan med ændrede afgangstider. Linjen får minutjusteringer for at opnå bedre korrespondance med togene i Vordingborg.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
661R: Fra 14. december får linje 661R ny køreplan med ændrede afgangstider. Linjen får minutjusteringer i forbindelse med ny togkøreplan.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
667: Fra 14. december får linje 667 ny køreplan med ændrede afgangstider. Linjen vender tilbage til køreplan og linjeføring som før 29/6 2025. Derudover er linjen tilpasset ændringer på linje 660R.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
668: Fra 14. december får linje 668 ny køreplan med ændrede afgangstider. Første afgang starter ca. en time tidligere og sidste afg. starter ligeledes før.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
669: Fra 14. december får linje 669 ny køreplan med ændret rute og afgangstider. Linjen stopper kørslen mellem Lundby St. og Klarskov og kører nu igen som før kun på strækningen Kalvehave - Lundby St. Samtidig får linjen 1 ekstra afgang morgen og eftermiddag.
Se køreplan / Rejseplanen.dk
De af jer, der har forslag til konkrete rettelser i køreplanerne, bedes sende dem til: movia@moviatrafik.dk senest 10. januar 2026, og cc til undertegnede.
Vi holder løbende møder med Movia og skoler/uddannelser for at få den bedst mulige koordinering af ringetider og køreplaner ved næste skift efter sommerferien, ligesom kontakten til Lokalfora er vigtig i det fortsatte arbejde.
Der er igangsat arbejder med ”opdatering” af visse af vores ventefaciliteter, herunder nye bænke i Stege, et nyt ”forsøgsbusskur” på Vestmøn og så får lægerne det hidtidige busskur op til lægehuset i Damsholte.
Hjælp os alle med at passe på ventesale, busskure og cykelstativer – også de nye 😊
November 2025:
Styrkelse af de kollektive transporttilbud
Ved budgetforhandlingerne i år gik en samlet Kommunalbestyrelse ind for at styrke den kollektive trafik, ovenpå nogen turbulente år med skiftende busbesparelser. Trafikbestillingen er derfor netop afgivet med følgende gode bus-nyheder for 2026:
- Vestmøn får det ønskede nærbusforsøg, og projektet startes primo 2026 med planlagt driftsstart sommer 2026
- 664 vil fra næste sommer igen få timesdrift i hverdagene. Om der bliver til en sen aftenafgang, vides endnu ikke – køreplanerne modtages først fra Movia ud på foråret
- 667 styrkes i hele turistsæsonen fra Påskeferie til og med Efterårsferien med en sommerbus til Møns Klint. Denne vil i 2026 også betjene sommerhusområdet ved Ulvshale
- Flextur er også betænkt således at grundtaksten for flextur sættes et trin ned, hvilket kommer til at træde i kraft allerede ultimo januar 2026
- Endelig fortsætter samkørselsforsøget med nabogo som supplering til de øvrige transporttilbud
Lidt praktisk: For at understøtte brugen af den kollektive trafik, arbejder administrationen videre med renovering af busstop og ventefaciliteter, så hjælp os gerne med at passe på busskurene – brug ”Tip os” hvis noget er itu eller mangler.
Passagerer der venter her i den mørke tid: En refleks eller en lygte vil hjælpe chaufføren til at se dig - så undgår vi lettere at bussen kører forbi
Oktober 2025:
Skolebusserne på Møn
Vær opmærksomme på ændringer efter skolernes efterårsferie grundet flytningen af Hjertebjerg skoles aktiviteter til Stege Skole.
Der er ændringer på i skolebusruterne 11-12-13-14-15 på Møn. Ruterne er grundlæggende de samme, men de køres den modsatte retning af nu. Pjecerne på bibliotekerne vedr. Møn gælder således ikke mere, og er derfor fjernet.
Læs mere på kommunens hjemmeside: Kør gratis med skolebusserne | Vordingborg Kommune
ÆNDRINGERNE GÆLDER FRA TIRSDAG DEN 21. OKTOBER 2025, VED START AF EFTERMIDDAGS KØRSLEN
mandag den 20. oktober og tirsdag morgen 21. oktober køres efter den gamle plan.
August 2025:
Nyt stoppested ved afkørsel 41 ved motorvejen
Ved Pendlerpladsen nord for motorvejens afkørsel 41 Vordingborg er der i juni 2025 opsat et busstoppested til bus 660R. Idéen er baseret på et borgerforslag, der nu afprøves i foreløbig 2 år. Stoppestedet muliggør, at man kan skifte mellem bussen og en evt. anden bus eller få et lift med en samkørselsbil – fx med Kommunens Nabogo ordning. Herudover vil der blive opsat mærkater rundt i Kommunen, så man kan se, hvor der er Nabogo-mødesteder til samkørsel.
Fra køreplanskiftet 30. juni 2025 gennemføres de tiltag, der blev besluttet politisk i efteråret 2024 på baggrund af tidligere modtagne forslag fra borgerne og anbefalinger fra Movia. Det drejer sig om ændringer på ruterne 667 og 669, samt en ny minibus 668.
August 2025:
Linje 667: Stege - Klintholm Havn - Møns Klint
Vær opmærksom på at sommerbussen til Møns Klint stopper betjeningen til Geocenter og Campingplads pr. mandag 11. august hvor 667 går tilbage til almindelig rute Stege-Klintholm Havn. Den nye køreplan træder i kraft tirsdag d. 12. august og kan findes her.
Juni 2025:
Linje 667: Stege - Klintholm Havn - Møns Klint
Fra denne sommer afprøves en forlængelse af linje 667, så der bliver betjening med sommerbus til Møns Klint i sommerferien fra søndag 29.6 til mandag 11.8. Særligt turister forventes at kunne få glæde af denne sommerbus, og der er derfor lavet en kampagne på tysk og engelsk for at gøre opmærksom på den nye mulighed.
Juni 2025:
668 er en ny forsøgsbus mellem Lundby Station og Kostræde Banker.
Regionen og Movia afprøver i Vordingborg Kommune om kapaciteten i Flextrafikken kan udnyttes bedre i landområder. Bussen vil køre halvtimes drift i rundtur fra Lundby station til Rema 1000, Kostræde banker og retur i dagtimerne fra ca. kl. 8-17 med en pause midt på dagen. Bussen har plads 7 passagerer + en kørestol. Forsøget varer i halvandet år. Movia, Regionen og Kommunen afholder et åbnings-arrangement for ruten søndag den 29. juni 2025 ved Rema 1000 kl. 15-16 og bussen sættes i drift fra mandag den 30. juni
Juni 2025:
669 forlænges fra Lundby station over Neble, Snertinge og Over Vindinge til Klarskov
Som en konsekvens af forsøget med bus 668 forlænges den ordinære linje 669 (Kalvehave Havn - Lundby Station) til Klarskov. Denne rute giver pendlere fra Kalvehave og Præstø forbindelse til det tidlige morgentog fra Lundby station mod København og skolebørn fra bl.a. Klarskov en hurtig morgenforbindelse til Svend Gøngeskolen.
Maj 2025:
Siden her er oprettet for at kunne bringe information om nyheder for busbetjeningen generelt i Vordingborg Kommune. Ønsker du at abonnere på 'Nyheder om buslinjer' så send en mail til planklima@vordingborg.dk
Samtidig er der lagt udvidet information på hjemmesiden om aktuelle vejarbejder, der ofte kan påvirke busdriften. Du finder den nye side her: Aktuelle vejarbejder
April 2025:
Skolebuskampagne – Du kan også køre med
Der har i foråret været fokus på borgernes mulighed for at benytte Kommunens skolebusser. Vordingborg Kommune har siden 2016 åbnet for brug at skolebusserne, hvis der er ledige sæder. Dette tilbud har indtil i år ikke været så kendt, men med indførelse af ”fordelstop” blandt andet ved de butikker der passeres på ruten, ved skiltning på busserne og pjecer på bibliotekerne med mere er billedet vendt, og muligheden benyttes af flere andre borgere udover folkeskolebørnene. Læs mere her
Februar 2025:
Nabogo - god udvikling for privat samkørsel
I februar modtog Vordingborg Kommune Årsrapport 2024 fra Nabogo, der viser næsten 2.500 samkørsler i 2024, hvilket ligger noget over de 1800 samkørsler, der var forventet i det første år. De studerende på ungdomsuddannelserne er således fortsat den primære brugergruppe. Ordningen har nu ca. 250 unikke brugere i Vordingborg Kommune pt. men der er 600 registreret i app´en, hvilket peger på et uudnyttet brugerpotentiale og Vordingborg Kommune ser frem til at også erhvervslivet tager ordningen til sig. Der ses fortsat en stigning i antal ture måned for måned. Læs mere under Nabogo-rubrikken.
Februar 2025:
Efter køreplansskiftet i december 2024 blev DSB planen væsentlig ændret, hvilket fik store konsekvenser for vores busser. Særligt fra Østmøn har vi fået klager, og dette er fra næste køreplan fra 30. juni 2025, rettet således at 667 fremover vil passe bedre med de direkte forbindelser mod København. I første omgang i weekenderne senere forhåbentlig en bedre løsning – afhængig af DSBs køreplan.