Valg af uddannelse

Her finder du information om hjælp til valg af uddannelse, hvis du er mellem 15 og 25 år.

Er du under 25 år? Så har du en personlig ungevejleder i Ungecentret.

Du kan altid kontakte din ungevejleder, hvis du har brug for at vende dine tanker om uddannelse eller har konkrete spørgsmål, som du ikke kan finde svar på.

Hvis ikke du ved, hvem din personlige ungevejleder er, så har du mulighed for at søge via din fødselsdag + fornavn + gadenavn/husnummer.

Find din vejleder

eVejledning er landsdækkende anonym uddannelsesvejledning for alle. Dag, aften og weekend kan du få fat i vejlederne med spørgsmål om alt, der har med uddannelse at gøre.

Du kan kontakte eVejledningen, uanset hvor du er. De vejleder digitalt via sms, mail, telefon, chat og på Facebook.

eVejledningen kan hjælpe dig i forhold til:

  • Optagelse
  • Indhold på uddannelserne
  • Økonomi
  • Muligheder bagefter
  • …og meget mere… 

Vejledningen er personlig og tager udgangspunkt i de ting, du vælger at fortælle.

Gå til eVejledningen

UddannelsesGuiden giver dig information om:

  • Alle uddannelser i Danmark
  • Forhold omkring det at tage en uddannelse
  • Job og karriereveje

Du har også mulighed for at få inspiration og støtte til at vælge den rigtige uddannelse for dig.

Til forældre: Har du en ung i 8. klasse, kan du læse om det foreløbige valg af ungdomsuddannelse og uddannelsesparathedsvurderingen.

Gå til UddannelsesGuiden

FGU er et tilbud til dig, hvis du er under 25 år, ikke har taget en ungdomsuddannelse og er i tvivl om, hvad du skal.

Formålet med FGU er, at du bliver klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller et job.

På FGU er der tre spor:

  • Almen: Til dig, der vil arbejde bogligt med afsæt i praksis
  • Produktion: Til dig, der vil lave produkter til rigtige kunder
  • Erhverv: Til dig, der gerne vil være i en virksomhed

OVERVEJER DU FGU?

Du skal kontakte din ungevejleder i Ungecentret, som kan vejlede dig i, om FGU er det rigtige for dig.

Hvis du skal i gang med et FGU-forløb, skal du sammen med ungevejlederen lave en uddannelsesplan, der f.eks. beskriver indhold, periode og målene for dit FGU-forløb.

Læs mere om FGU

Kontakt din personlige ungevejleder

STU er et tilbud til dig, der er mellem 16 og 25 år og af forskellige grunde ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Formålet med STU er, at du udover at tilegne dig kompetencer til at klare dig selv i hverdagen også tilegner dig kompetencer til brug på arbejdsmarkedet eller til brug i et videre uddannelsesforløb. 

Et STU-forløb er individuelt tilpasset og kan vare op til 3 år. Det er sammensat af undervisning og praktik, og evt. ressourceafklaring.

OVERVEJER DU STU?

Før du kan begynde på et STU-forløb, skal det godkendes af et STU-udvalg i kommunen. Derfor skal du sammen med din ungevejleder og dine forældre eller værge udarbejder en plan over indholdet og forløbet i uddannelsen samt beskrive dine særlige behov. STU-udvalget skal godkende planens indhold.

Læs mere om STU

Procedurebeskrivelse STU

Kontakt din personlige ungevejleder

Har du en gymnasial uddannelse, eller har du været på arbejdsmarkedet og vil gerne videre i din karriere? Studievalg Danmark vejleder alle, der er interesseret i en videregående uddannelse og efteruddannelse.

Studievalg Danmark har flere centre (bl.a. et i Næstved), hvor du kan mødes med en vejleder.

Læs mere om Studievalg Danmark

Åbent hus på ungdomsuddannelser

Se her, hvornår der er åbent hus på Vordingborg Gymnasium & HF.

Åbent hus på ungdomsuddannelser

Uddannelsesoversigt

Her kan du læse om de forskellige ungdomsuddannelser.

Uddannelsesoversigt

Kontakt

Ungecentret

Algade 97
4760 Vordingborg

Telefon 55 36 32 00

Åbningstider

Mandag 10-15
Tirsdag 10-15
Onsdag lukket
Torsdag 10-16:30
Fredag 10-12:30
 
Kontakt

Bibliotek og Borgerservice Møn

Møllebrøndstræde 12
4780 Stege
 
Åbningstider
Mandag - tirsdag 12-16
Onsdag Selvbetjent bibliotek
Torsdag 12-17
Fredag 10-13
Kontakt

Bibliotek og Borgerservice Præstø

Lindevej 45
4720 Præstø
 
Åbningstider
Mandag - tirsdag 12-16
Onsdag Selvbetjent bibliotek
Torsdag 12-17
Fredag 10-13