Som en del af initiativet Lokalsamfund i Bevægelse, er der nu mulighed for at søge midler til opstart af nye bevægelsesfremmende aktiviteter for børn i alderen 6-12 år.
Puljen er på 100.000 kr. og er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Puljen giver gode muligheder for at søge mindre beløb som hjælp til opstart af nye aktiviteter eller events, der kan fremme bevægelse og bevægelsesglæde for lokalområdets børn og unge.
Puljen udmøntes løbende fra september 2024 til september 2026 eller så længe, der er midler i puljen.
