Storskrald

Afhentning af storskrald

  • 12 gange om året henter vi storskrald.
  • Har du storskrald, skal du bestille afhentning senest 6 dage, før vi henter i dit område. 

Bestil afhentning af storskrald

  • Du kan også bestille afhentning af storskrald ved at ringe til Verdis.

Du kan aflevere følgende affaldstyper:

  • Direkte genbrug
  • Tøj og sko - til genbrug
  • Tekstil - slidt og uegnet til genbrug
  • Hård plastemballage
  • Bløde plastemballage / plastfolier
  • Pap
  • Rest efter sortering
  • Polstrede møbler
  • Jern og metal
  • Hårde hvidevarer
  • Elektronisk udstyr
  • Møbler – også møbler indeholdende glas
  • Brædder og plader i træ
  • Blandet plast og mad- og drikkekartoner
  • Blandet papir og småt pap
  • Miljøkasse til farligt affald

 

Vær opmærksom på!

  • Affaldstyperne skal være sorteret, og mindre ting skal kommes i en klar sæk.
  • Der må kun være én affaldstype i hver sæk.
  • Sække skal lukkes med knude, snor eller strips.

Vi henter ikke

  • Løst affald og affald i papkasser, bæreposer og sorte affaldssække.
  • Haveaffald og grene til flis – heller ikke juletræer. Det kan du kompostere i egen have eller aflevere på genbrugspladsen eller haveaffaldspladsen.
  • Byggeaffald, som f.eks. mursten og fliser og heller ikke varmtvandsbeholdere. Det skal du selv sørge for at få transporteret til genbrugspladsen

Hjælp til sortering

  • I Affalds-ABC'en kan du se hvilket affald vi tager med.
  • Tjek Affalds-ABC'en.
  • Du kan også selv aflevere storskrald på genbrugspladsen

Læs om genbrugspladser og haveaffaldspladser

Mængde du må aflevere til storskrald

  • Du må aflevere 12 enheder til hver storskraldsafhentning.
  • Hver enhed må veje op til 25 kg og måle maks. 2 m x 1 m. Dog må møbler og hvidevarer godt være tungere.
  • Alle enheder skal kunne håndteres af skraldemanden.
  • En enhed kan fx være:
    • En klar sæk med en enkelt type affald - fx småt elektronik eller småt brændbart. Sække skal lukkes med knude, snor eller strips.
    • Et bundt, der er bundet sammen med en snor - fx plast eller pap.
    • En større ting, fx en sofa eller en fryser.

Rette tid og sted for storskrald

  • Skraldemanden tager kun dit storskrald med, hvis du har bestilt afhentning og sat det frem til skel.
  • Det skal være tydeligt for skraldemanden, at der er tale om storskrald.
  • Sæt derfor for en sikkerheds skyld en seddel på den gamle cykel, barnevogn eller sofa. Så undgår vi kedelige fejltagelser.
  • Storskrald skal stå fremme ved skel senest kl. 7.00 på afhentningsdagen.
Kontakt

Affald

Henvendelser om restaffald, madaffald, genbrugsbeholderen og storskrald skal foregå digitalt via selvbetjening.

Åbn selvbetjening

Har du spørgsmål, du ikke kan stille via de digitale muligheder, skal du kontakte os.

Find kontaktoplysninger om affald

Affald og genbrug

I tvivl om sortering?