Stomi- og inkontinenshjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler er en fælles betegnelse for hjælpemidler, der sidder på kroppen eller anvendes tæt på kroppen.

 Herunder hører inkontinens- og stomihjælpemidler og de bevilges af Pleje og Omsorg. 

 

Læs mere

Til dig, der vil ansøge om stomi- eller inkontinenshjælpemidler

Du kan søge om bevilling af stomihjælpemidler eller inkontinenshjælpemidler som f.eks. bleer, katetre og produkter, der hører herunder.

Oftest får sygeplejen i kommunen en henvendelse fra din egen læge, hospital eller ambulatorium, hvis du har behov for disse hjælpemidler, men du kan også selv henvende dig.

Du skal altid have en bevilling, før du kan få hjælpemidlet. 

 

Sagsgang og afgørelse ved stomi- og inkontinenshjælpemidler

En kommunal sygeplejerske fra det distrikt, hvor du hører under, vil kontakte dig og evt. besøge dig, for at afklare, hvilke hjælpemidler, du har brug for.

Der kan være ventetid på sagsbehandling. 

Afgørelse

Afgørelsen om bevilling træffes på baggrund af en samlet faglig vurdering af din situation, hvori der typisk indgår oplysninger fra dig selv, læge/speciallæge eller sygehus eller andre sundhedsfaglige personer.

Du vil som hovedregel modtage en skriftlig afgørelse, hvor du også kan se, hvilke leverandører kommunen anvender ved stomi- og inkontinenshjælpemidler.

Frit valg leverandør

Du har mulighed for at vælge en anden leverandør end den, som kommunen har valgt til stomi- og inkontinenshjælpemidler. Hvis du ønsker at benytte dig af frit valg, skal du henvende dig til Visitationen, Center for Pleje og Omsorg.

Du skal være opmærksom på, at egenbetaling efterfølgende kan forekomme. Vordingborg Kommune yder kun kompensation i forhold til den udgift, kommunen ville have haft, hvis du valgte den leverandør, kommunen har indgået aftale med. 
Ved at benytte det frie leverandørvalg, er du ikke er omfattet af de leveringsbetingelser og andre services, som den kommunale kontrakt omhandler.

Har kommunen ikke indgået nogen leverandøraftaler, kan du frit vælge leverandør.
Du kan også læse om regler for Fritvalgsordning på Borger.dk.

Har du behov for stomi- eller inkontinenshjælpemidler?

Senest opdateret 26-02-2025
Kontakt

Pleje og Omsorg

Vedr. frit valg stomi- og inkontinenshjælpemidler

Telefon: 55 36 29 10

Telefontid: hverdage kl. 9-12

Send os en mail via Digital Post på Borger.dk
Kategori: Pleje og Omsorg - Andre henvendelser

Borger.dk

Fritvalg på stomi- og inkontinenshjælpemidler

Læs mere om dette på Borger.dk

Læs mere på Borger.dk

Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

- og find information om kropsbårne hjælpemidler