Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler er en fælles betegnelse for en særlig type hjælpemidler, der sidder på kroppen eller anvendes tæt på kroppen.

Kropsbårne hjælpemidler kan for eksempel være:

  • Ortopædisk fodtøj og indlæg
  • Kompressionsstrømper
  • Proteser og bandager
  • Hjælpemidler som er forbundet med diabetes 1 og 2
  • Høretekniske hjælpemidler, på nær høreapparater. 

Det er sagsbehandlere fra Psykiatri og Handicap, der behandler de fleste ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler. Der er dog tre undtagelser:

 På denne side kan du læse mere om, hvordan du søger om kropsbårne hjælpemidler. 

Ansøgning

Søg kropsbårne hjælpemidler via Borger.dk

Hvis du vil søge kropsbårne hjælpemidler, skal du søge via Borger.dk.

Kom til ansøgningsskemaet på Borger.dk

Om ansøgningsprocessen.

Her kan du læse mere om, hvad der sker når du søger om kropsbårne hjælpemidler.

Når vi har modtaget din ansøgning, kontakter vi din læge, speciallæge eller hospital for en udtalelse.

Herefter behandler vi din ansøgning.

Hvis vi bevilger hjælpemidlet, sender vi en skriftlig bevilling til dig.

Du skal tage bevillingen med til leverandøren.

Det er vigtigt, at du ikke anskaffer hjælpemidlet, før bevillingen er givet.

Du har frit leverandørvalg på alle kropsbårne hjælpemidler.

Det betyder, at du er velkommen til at vælge den leverandør, du foretrækker.

Vordingborg Kommune yder dog kun kompensation, der svarer til, hvad kommunen ville have betalt, hvis du valgte den leverandør, vi har indgået aftale med.

Har kommunen ikke indgået nogen leverandøraftaler, kan du frit vælge leverandør.

Du kan også læse om reglerne for frit valg på Borger.dk.

Kom til siden om hjælpemidler og forbrugsgoder på Borger.dk

Når du skal søge igen om et tidligere bevilget hjælpemiddel, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap.

Det kan være, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, ikke længere passer eller lignende.

Så sender vi en ny bevilling efter de intervaller, der er gældende for det pågældende hjælpemiddel.

Leverandør af diabeteshjælpemidler.

Vordingborg Kommune har indgået leverandøraftale med OneMed på diabeteshjælpemidler. Hvis du har en bevilling på diabeteshjælpemidler, kan du kontakte dem direkte.

OneMed kan kontaktes på telefonnummer 86 10 91 09.

Senest opdateret 13-05-2024
Kontakt

Psykiatri og Handicap

Storegade 56
4780 Stege

Personligt fremmøde kun efter aftale.

Telefontider

55 36 29 10 - tryk så 2, herefter 2.

Mandag og onsdag kl. 10.00 - 12.00

Skriv til os

Skriv en besked til vores sagsbehandlere via Borger.dk. 

 

Læs mere på Borger.dk

Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

- og find information om kropsbårne hjælpemidler