Erhvervsgrunde til salg

Her på siden finder du erhvervsgrunde til salg i Vordingborg Kommune

Erhvervsgrunde til salg i Business Park Vordingborg v. afkørsel 41

Tæt beliggende ved Sydmotorvejen afkørsel 41 udbydes grunde til salg

Erhvervsområde udbydes til salg med den tætteste beliggenhed ved Sydmotorvejen afkørsel 41. Erhvervsområdet er omkranset af utroligt smukke omgivelser, marker, skov og ikke mindst storslået udsigt til Farøbroerne fra flere af arealerne.

Se mere om mulighederne i Business Park Vordingborg i linket her Business Park Vordingborg

 

Område med anvendelsesmuligheder til bl.a. erhvervsformål sælges

Der udbydes i alt ca. 32.000 m2, som skal udstykkes i forbindelse med salg i mindre arealer á minimum 2000 m2. Området må kun anvendes til erhvervsformål, herunder håndværk, lettere fremstillingsvirksomheder og lignende, herunder forretningsvirksomheder, kontorer, liberale erhverv, service og lignende. Der må bygges i 1½ etage. 

Erhvervsarealerne er omfattet af lokalplan 74, Stege Nymarken, hvor øvrige vilkår fra området fremgår. 

Erhvervsarealerne sælges som råjord, og køber skal selv sørge for samtlige tilslutninger og installationer fra forsyningsværkerne.

Erhvervsarealerne sælges for højeste bud, dog minimum 60 kr./m2 ekskl. moms, som betales kontant.

De øvrige vilkår for salget fremgår af salgsmaterialet der består af købsaftale og bilag, som ligger herunder.

Købsaftale (købstilbud) skal være skriftligt og sendes til mail: leva@vordingborg.dk. Indkomne købstilbud er fortrolige indtil salg er effektueret, og behandles løbende.

Vordingborg Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem alle indkomne tilbud eller til at forkaste samtlige tilbud, der er modtaget. Købstilbud skal være gældende indtil politisk behandling  foreligger.

For mere information klik på linket her Skydebanevej

Tomt areal til udvikling sælges

  • Naturskøn beliggenhed med vandudsigt

  • Mulighed for åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt mindre erhverv, offentlige formål m.m.

For mere information om arealet via linket her Nymarksvej 16

Ledigt industriområde til salg

Området ligger i udkanten af Vordingborg by mod vest. Første del blev udlagt til industriområde i slutningen af 60’erne. Senere er flere arealer inddraget, og således byggemodnet i flere etaper. 

Den ledige del af industriområdet udgør ca. 240.000 m², hvoraf ca. 50.000 m² er helt eller delvis byggemodnet. Det salgsbare område er ikke udstykket i parceller, da områdets arealer udstykkes efter nærmere aftale.

For mere information om industriområdet klik på linket her Møllegården

Areal sælges Svend Poulsensvej

Arealet er beliggende i den nordlige del af Vordingborg Kommune i landsbyen Lundby. Lundby er en typisk stationsby, der er vokset op i tilknytning til jernbanen, og byen er lokalcenter for et stort opland.

Der sælges nu et areal på ca. 1.100 m2, som angivet på salgsmaterialet. Her kan opføres mindre industri- og værkstedsvirksomhed, samt mindre lagervirksomhed. Der må inden for området kun udøves virksomhed, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, lugt eller anden forurening.

Anvendelse og bebyggelse skal ske i henhold til bestemmelserne i lokalplanen.

For mere information om arealet klik på linket her Svend Poulsensvej

ndustriområde med central og god beliggenhed kun 4 km direkte landevejskørsel til Sydmotorvejens afkørsel 40 ved Udby sælges

Området har en central og god beliggenhed med kun 4 km direkte landevejskørsel til Sydmotorvejens afkørsel 40 ved Udby.

Industriarealet er beliggende mellem motorvej E4 og Københavnsvej (den tidligere hovedvej A2) og vest for Ørslev by. Ørslev ligger ca. 5 km nord for Vordingborg.

For mere information om industriområdet klik på linket her Ørslev industriområde

Der udbydes en ca. 16 ha stor industrigrund til salg i umiddelbar forlængelse af Ørslev Industriområde.

Anvendelse af industrigrunden er bestemt til industrivirksomhed, transport- og logistikvirksomheder og produktionsvirksomheder med dertil hørende administration- og udviklingsfaciliteter. Erhvervsvirksomheder i området skal være i miljøklasse 3-6, jfr. lokalplanen.

Pris: 69 kr./m2 ekskl. moms og byggemodninger.

Købstilbud er gældende for tilbudsgiver indtil det har været behandlet af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, og Vordingborg Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem indkomne tilbud eller forkaste samtlige. Købstilbud behandles løbende.

Nærmere oplysninger om industrigrunden findes i købsaftale og bilagene klik på linket her Svingkærvej

KONTAKT

Stab for Politik, Jura og Administration
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg

Lene Vaupel
Tlf. 55 36 24 21
Mail leva@vordingborg.dk 

Send ikke personfølsomme oplysninger, personnumre m.m., med mindre du benytter sikker post til Stab for Politik, Jura og Administration. 
Send som borger
Send som virksomhed
Husk at have din NemID klar.