Vi er glade for, at du er flyttet til vores område og håber, at du har lyst til at deltage i vores næste velkomstarrangement den 5. april 2025 kl. 13-15.30. Du kan melde dig til herunder.
Hvis du er interesserede i at blive en del af et fællesskab i en forening, så kig her - der er mange muligheder. Er du på udkig efter gode idéer til din næste tur ud i det blå eller et hyggeligt event, så kan du blive inspireret på Oplev.nu
Har du lyst til at læse mere om at flytte til Vordingborg Kommune - så find god viden og inspiration på hjemmesiden Kyst til Mere
Et tilbud til dig som tilflytter
Naturen i Vordingborg Kommune er noget helt særligt. Vi har Danmarks længste kystlinje fyldt med skønne sandstrande, klinter på Møn, gode vandre- og cykelruter, smukke skove og meget mere. Alt dette vil vi gerne vise dig – herunder nogle af de mange udendørsaktiviteter og helt særlige steder, som kan deles med dem, du kender og holder af.
Derfor har vi lavet Facebook-gruppen ”Tættere på naturen”, hvor I som tilflyttere vil blive tilbudt forskellige gratis arrangementer i naturen. Det er en blanding af guidede ture i naturen og ”kom-og-prøv” hos de mange foreninger, som har aktiviteter i naturen. Hvis du følger gruppen, vil du løbende blive informeret om de enkelte aktiviteter, og vil give jer nye borgere mulighed for at dele jeres oplevelser- og turtips med hinanden. Du kan også finde arrangementerne på DGI's hjemmeside