Hvad er Seniorrådet?
Seniorrådet er et lovpligtigt ikke-politisk råd, der vælges for en fireårig periode. Rådet beskæftiger sig med forskellige temaer og principielle spørgsmål af betydning for over 60-årige i Vordingborg Kommune, herunder fx:
- Kvalitet og kompetenceudvikling
- Kvalitetsstandarder og leverandørkontrakter
- Det nære sundhedsvæsen
- Arbejdsmarkedet og ”det gode seniorliv”
Seniorrådet følger alle politiske udvalgs dagsordener - men særligt Social- og Sundhedsudvalget, som Seniorrådet også har ét til to årlige dialogmøder med.
Seniorrådet deltager aktivt i den politiske debat kommunalt, regionalt og landsdækkende, og bidrager bl.a. gennem dialog, pressemeddelelser og høringssvar mv.