Legepladser

  • Vordingborg Kommune har mange skønne legepladser rundt omkring i kommunen.
  • De fleste legepladser er velegnede til en udflugt for hele familien. 
  • Der er udfordringer til leg og til at træne balance og styrke.
  • En del legepladser er indrettet med borde, bænke og andet. 
  • Der er skraldespande til affald på størstedelen af legepladserne, så hjælp med at holde pladserne rene og ryddelige. 
  • Foreninger som ønsker at opsætte legeredskaber på kommunale arealer skal indgå en skriftlig aftale herom med Center for Veje, Natur og Miljø.
  • Vordingborg Kommune indgår ikke aftaler om opsætning af legeredskaber med enkeltpersoner eller grupper af personer, som ikke er organiseret i en forening eller lignende.
  • Institutioner i Vordingborg Kommune kan altid henvende sig til Center for Vej, Natur og Miljø med spørgsmål om legepladser og renovering af disse.
  • Opsætning af nye legeplads-redskaber, samt ændringer af eksisterende legepladser kræver en byggetilladelse
  • Det lovpligtige årlige tilsyn med legepladser bestilles automatisk af Center for Vej, Natur og Miljø og udføres af en ekstern legepladsinspektør.

Grundlag og strategi for Legepladser

  • Vordingborg Kommune har i 2019 udarbejdet et forvaltningsgrundlag for legepladser på kommunale arealer.
  • Grundlaget beskriver, hvilke forhold der gør sig gældende i forhold til sikkerhed, ansvar, indretning og opførelse af nye legeredskaber, særlige legeredskaber, inspektion og vedligeholdelse, samt aftaler om private legeredskaber på kommunale arealer.
  • Herudover har Vordingborg Kommune i 2020 udarbejdet en strategi for udviklingen af alle legepladser, som er placeret på Vordingborg Kommunes arealer .
  • Spørgsmål til kommunens forvaltning af legepladser kan rettes til Center for Vej, Natur og Miljø.

Forvaltningsgrundlag for legepladser

Strategi for legepladser 2020-2023

Kontakt

Vej, natur og miljø

Mønsvej 130
4760 Vordingborg
Personligt fremmøde kun efter aftale.

Telefontid
55 36 25 70
Mandag til fredag kl. 9.00-12.00

Send os en mail

Denne mail er ikke egnet til at sende personfølsomme oplysninger.

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk