Har du behov for sygepleje

Du kan få sygepleje, hvis du har behov ved akut eller kronisk sygdom, eller hvis du har et vanskeligt sygdomsforløb.

Den kommunale sygepleje kræver som udgangspunkt en henvisning fra din egen læge, vagtlæge, speciallæge eller sygehus.

Har du spørgsmål om sygepleje i hjemmet, skal du kontakte din læge eller sygeplejerskerne i det distrikt, hvor du bor.

Læs mere

Sygeplejen i Vordingborg kommune

Alle personer, der bor eller midlertidigt opholder sig i Vordingborg Kommune, kan få gratis sygepleje til lægeordineret behandling, omsorg og almen sundhedsvejledning. Sygeplejen bliver afpasset efter den enkeltes behov.
Den kommunale sygeplejerske kan også hjælpe dig til at holde færdigheder ved lige eller støtte dig i at gennemføre en behandling.

Som udgangspunkt visiteres du til sygepleje i én af Vordingborg Kommunes sygeplejeklinikker.

Sygeplejen kan også foregå i dit hjem, hvis du ikke på nogen måde har mulighed for at blive transporteret til klinikken. Du skal selv sørge for transport.

Læs mere om Sygeplejeklinikker

Sygepleje ved udskrivelse fra sygehus

Som hovedregel er det sygehuset og visitationen, der indgår alle aftaler omkring udskrivelse og den hjælp, der skal tilrettelægges efter hjemkomst.
Nogle gange er udskrivelser dog uden for visitationens åbningstid, men kommunens sygeplejersker er opmærksomme på dette.

Vordingborg Kommune tilbyder et "tage-imod besøg" af en sygeplejerske, inden for de første 3 timer efter udskrivelse fra sygehus. Alle borgere som udskrives fra sygehus eller midlertidigt ophold tilbydes dette. 

Besøget skal sikre at din hjemkomst er tilrettelagt med den hjælp du har behov for, og en snak med dig om, hvordan du selv kan deltage aktivt i så meget som muligt.

Målet med indsatsen er:

  • at følge op på, at du får den fornødne hjælp og støtte efter udskrivelse
  • at du er vidende om, hvad der videre skal ske den næste tid
  • at du er tryg ved det hele og ved, hvem du kan kontakte for hjælp
  • at forebygge unødig genindlæggelse
     

Udskrivelse fra privat hospital: Har du været indlagt på et privat hospital er det ikke altid, at hospitalet kontakter Vordingborg Kommune, hvis de tænker, at du er selvhjulpen.
Hvis du alligevel oplever at have behov for sygepleje, kan du henvende dig til distriktets sygeplejersker.

Har du behov for hjemmehjælp skal du kontakte Visitationen - se Hjemmehjælp

Sygeplejespecialister

Vordingborg Kommune har flere sygeplejespecialister med specialviden og kompetencer inden for områder af sygeplejen.

Læs mere her: Sygeplejespecialister

 

Akutstuer

Vordingborg Kommune har akutstuer på Skovbo Rehabiliterings- og Plejecenter i Langebæk.

Vil du vide mere om akutstuer, gå videre til: Ophold på Akutstue

Kontakt Sygeplejen

Hvilket distrikt?

Se kvalitetsstandarder for sygeplejen i Vordingborg kommune

Kvalitetsstandard sygepleje

Tage imod besøg

Kvalitetsstandard Sygepleje

Ophold på Akutstue

Kvalitetsstandard Sygepleje

Sygeplejen i Vordingborg kommune