Sådan søger man
Aftenskolen skal søge om tilskud via Foreningsportalen på https://foreningsportalen.vordingborg.dk/ Foreningsportalen er åben for ansøgning om tilskud i perioden 15. december - 31. januar.
Der sendes information ud omkring dette via Foreningsportalen til den ansvarlige, der er registreret i Foreningsportalen. Det er aftenskolens eget ansvar at opdatere og vedligeholde oplysninger i Foreningsportalen.
Det er Kultur og Fritidsudvalget, der godkender ansøgningerne, og tilskuddet udbetales senest 1. april. En uge inden ansøgningsfristens udløb sender vi en påmindelse. Vi rykker IKKE yderligere for manglende ansøgninger.
Tilskud er bagudbetalt og beregnes på baggrund af reelle tal.
Beregning af lokaletilskud
Vordingborg Kommune giver tilskud til driftsudgifterne til lokaler, der enten ejes eller lejes af aftenskolen, hvis kommunen ikke selv kan anvise egnede lokaler til aftenskolen.
Tilskuddet ydes efter reglerne i Folkeoplysningsloven og tilskuddet kan udgøre min. 75% af den gældende takst, som udmeldes fra staten.
Der ydes tilskud til alle typer lokaler, herunder alm. lokaler, faglokaler, haller samt lokaler med særligt udstyr, der ejes eller lejes af foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning.
Der gives tilskud til lokaleudgifter jf. skema nedenfor:
Udgift
|
Beskrivelse
|
Lejede
|
Egne
|
Lejeudgifter
|
Her medregnes udgifter til leje af ikke kommunale lokaler og anlæg, såvel faste som enkeltstående lejemål.
Der gives IKKE tilskud til livreddere, skoleje eller andre ydelser/udstyr, der bruges i forbindelse med udførelsen af aktiviteten.
|
X
|
|
Renter af prioritetsgæld
|
Her medregnes renter og bidrag af prioritetsgæld. Der gives IKKE tilskud til afdrag på prioritetsgælden. Der gives IKKE tilskud til renter og afdrag på andre typer lån.
|
|
X
|
Skatter og afgifter
|
Her medregnes udgifter til ejendomsskatter
|
|
X
|
Bygnings- forsikring
|
Her medregnes udgifter til forsikringen på bygningen. Der ydes IKKE tilskud til løsøre- og ansvarsforsikringer samt Falck-abonnement.
|
|
X
|
Vedligeholdelse
|
Her medregnes udgifter til aftenskolens andel af udgifter til vedligehold, som har til formål at genetablere lokalets oprindelige standard. Vedligeholdelse er at betragte som foranstaltninger, som skal holde bygningen i forsvarlig stand – ikke ting der forøger bygningens værdi.
Der gives f.eks. tilskud til:
- Reparation af bygning/lokale
- Reparation af varmekilde
- Reparation af elinstallationer
- Reparation af vandforsyning
- Reparation af kloak
- Reparation af radiatorer
- Reparation af håndvaske og toiletkummer
- Reparation af tagsten, tagplader og klimaskærm
- Skorstensfejning
- Maling, pensler, søm, skruer osv. samt mindre værktøj
- Vedligeholdelse af fastmonterede belysningskilder
- Pærer, lysstofrør og andre lyskilder
Ved lejede lokaler skal det fremgå af lejekontrakten, at vedligeholdelse på hviler lejer.
Der ydes IKKE tilskud til vedligehold af udendørsanlæg eller udearealer i forbindelse med bygningen. Der ydes IKKE tilskud til inventar/løsøre.
|
X
|
X
|
El-Udgifter
|
Her kan medregnes faktiske udgifter til el. Evt. tilbagebetaling skal modregnes.
|
X
|
X
|
Vandudgifter
|
Her kan medregnes faktiske udgifter til vand. Evt. tilbagebetaling skal modregnes.
|
X
|
X
|
Varmeudgifter
|
Her kan medregnes faktiske udgifter til varme. Evt. tilbagebetaling skal modregnes.
|
X
|
X
|
Rengøring
|
Her kan medregnes udgifter til rengørings-artikler og til aflønning af rengøringspersonale.
Der ydes IKKE tilskud til toiletpapir, håndsæbe o. lign.
|
X
|
X
|
Opsyn
|
Her medregnes aflønning til fornødent opsyn med lokalet.
|
X
|
X
|
Dokumentation
Aftenskolen skal aflevere lejekontrakt på lejede lokaler samt en beskrivelse af aktiviteter i lokalet. Endvidere skal der vedlægges en holdoversigt med antal timer for holdet samt start og slutdato for aktiviteten i lokalet.
Ved ansøgning af lokaletilskud til andre udgifter skal der medsendes bilag svarende de udgifter der søges til. Udgifter, der ikke er dokumenteret med bilag, bliver ikke medtaget i beregningen. Denne dokumentation kan være kvitteringer, bankudskrifter mv. Der rykkes IKKE for manglende bilag.
Tilsyn
Hvert år udtager Vordingborg Kommune 1-2 aftenskoler til tilsyn. Dette gælder henholdsvis for lærer- og lederløn samt lokaletilskud.
Ved for sent eller manglende indberetning og dokumentation til tilsynet, vil hele tilskuddet for det pågældende år blive opkrævet tilbagebetalt til Vordingborg Kommune.
Aftenskoler, der er udtaget til tilsyn, vil få besked om den nærmere procedure.
Udgifter, der ikke er dokumenteret med bilag, bliver ikke medtaget i beregningen. Der rykkes IKKE for manglende bilag.
Skulle der være uoverensstemmelser mellem det indberettede i Foreningsportalen og dokumentation/bilag, vil aftenskolen blive orienteret herom og tilskuddet reguleret.
Nye foreninger
Nye aftenskoler og aftenskoler, der ikke tidligere har modtaget lokaletilskud, skal kontakte Center for Kultur, Fritid og Udvikling for at ansøge om lokaletilskud.
Nye aftenskoler, der godkendes som folkeoplysende i løbet af året, er berettiget til tilskud fra den dag, aftenskolen begynder sine aktiviteter. Tilskuddet udbetales det efterfølgende år.
For sent indsendte ansøgning
Aftenskoler, der ansøger senere end ansøgningsfristen den 31. januar, vil få reduceret tilskuddet med 1/12 pr. løbende måned, fristen er overskredet. Eksempelvis hvis Vordingborg Kommune modtager ansøgningen i løbet af februar måned, udbetales 11/12 af tilskuddet. Modtager vi ansøgningen i april udbetales 9/12 af det årlige tilskud.