Du vil som udgangspunkt modtage et henvisningsbrev fra kommunen, hvis du er berettiget til danskuddannelse.
Vær opmærksom på, at din ret til dansk løber fra henvisningsdatoen i brevet – også selvom du ikke begynder på din danskuddannelse.
Du skal kontakte Integrationsteamet eller Borgerservice i deres åbningstid for at blive henvist til danskundervisning.
Du skal udfylde en ansøgning om at starte til danskundervisning.
Du vil derefter blive kontaktet af sprogskolen per brev om, hvornår du kan starte. Dette sker, inden der er gået en måned.
Hvis du er EU-borger, skal du først aflevere en kopi af dit EU-bevis samt en kopi af dit sygesikringsbevis på Jobcentret eller Borgerservice.
Hvis du er EU-borger, skal du betale et depositum inden opstart på sprogskolen. Depositummet afregnes med sprogskolen.
Ved deltagelse på Danskuddannelsen skal du betale et depositum på 2.000 kr., hvis du er selvforsørger (dog ikke au pair). Internationale medarbejdere og studerende mfl., der tilmelder sig danskuddannelsen bliver opkrævet et depositum på 2.000 kr. Når depositummet er indbetalt, kan du starte på din danskuddannelse.
Tilbagebetaling af depositum
Det fulde depositum refunderes, når du gennemfører modulerne med en test indenfor en bestemt tidsramme*, eller når du tager den afsluttende eksamen.
NB! Bemærk at kursister på et prøvebærende modul skal bestå den førstkommende danskprøve, som afholdes i maj/juni eller november/december. Læs også nedenstående uddrag fra lovteksten på området.
- Hvis du ikke gennemfører modulet indenfor den normerede tidsramme*, mister du hele dit indskud på 2.000 kr., og du bliver bedt om at betale et nyt depositum, hvis du vil starte danskundervisningen igen.
- Det samme gælder, hvis du stopper midt i din danskuddannelse (modul), har meget fravær eller ikke består div. modultest eller eksamen efter det prøvebærende modul.
*tidsramme for modulerne vil være som følgende:
Modul 1: 6 måneder
Modul 2: 6 måneder
Modul 3: 7 måneder
Modul 4: 8 måneder
Modul 5: 9 måneder
Modul 6: 9 måneder
Hent ansøgningsskema til danskundervisning
UDDANNELSE FRA DIT HJEMLAND
Hvis du har en uddannelse fra dit hjemland, kan du få den vurderet ved Styrelsen for International Uddannelse. Det er vigtigt, at du både har original papirerne og en oversættelse til dansk/engelsk af disse. Du kan få hjælp til at få indsendt papirerne via din sagsbehandler.
Læs mere om vurdering af uddannelse fra dit hjemland
Få hjælp på den enkelte uddannelsesinstitution til at få vurderet din uddannelse