Bygnings- og Boligregister (BBR)

Din BBR-meddelelse skal indeholde de faktiske oplysninger om din bolig. Du er som ejer forpligtet til at give kommunen besked, når du laver ændringer på din bolig eller småbygninger.

Du kan se din nuværende BBR-meddelelse på OIS.dk

Hvis du har rettelser eller ændringer til dine BBR-oplysninger, så kan du rette dem i selvbetjeningsløsningen "Ret BBR", ændringerne træder i kraft når de er godkendt af Vordingborg Kommune. 

Har du en igangværende byggesag, skal du ikke benytte løsningen "Ret BBR". Vi opdaterer din BBR i forbindelse med din byggesag.

 

Ret BBR    (kræver MitID)

Hvis du har fået varmepumpe som primær varmekilde eller på anden måde er berettiget til reduceret el, så skal du huske at ændre din opvarmningsform. Du er som ejer forpligtet til selv at rette dette.

Når det er rettet i BBR, skal du selv henvende dig til dit Elselskab for at oplyse om ændringen, så du fremadrettet får en reduceret elpris.

Vil Elselskabet have dokumentation med dato for rettelsen, kan du finde den på "Se BBR oplysninger".

Er du i tvivl om hvordan du skal gøre? brug denne vejledning-til-dokumentation-for-elektricitet.pdf



Det er vigtigt at oplysningerne i BBR er korrekte, fordi de betyder noget for:

  • Prisen ved køb og salg af din ejendom
  • Hvor lang tid det tager at behandle din byggesag
  • Optagelse af nye lån
  • Energimærkningen
  • Forsikringen

På din BBR-meddelelse kan du se, hvilke oplysninger der er registreret på din ejendom.

OBS! BBR-meddelelsen skal give udtryk for de faktiske forhold på din ejendom - også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige.

Der skal rettes i BBR:

  • Når der ansøges om byggetilladelse, eller et byggeri anmeldes
  • Når en bygning eller enhed overgår til anden anvendelse
  • Når bolig- eller erhvervsenheder ned- eller sammenlægges, og når der gennemføres opdeling i ejerlejligheder
  • Når du konstaterer fejl eller mangler på din BBR-meddelelse
  • Når ejendommen skifter opvarmning
  • Når olietanken opsættes eller fjernes/afblændes
  • Når solpaneler opsættes.

Du vil derefter modtage en ny og ajourført BBR-meddelelse fra kommunen.

Skal du afmelde eller tilmelde en olietank kan du benytte selvbetjeningsløsningen "Afmeld eller tilmeld olietank"

Afmeld eller tilmeld olietank

Kontakt

Team BBR

Østergaardstræde 1A
4772 Langebæk
Personligt fremmøde kun efter aftale

Telefontid
55 36 24 40
Mandag til fredag kl. 9.00 - 12.00

Har du behov for at sende en sikker mail til Team BBR, skal den sendes via Digital Post på borger.dk