Er der rensekrav for ejendommen?

Følg vejledningen nedenfor, og se om en ejendom ligger i et område med rensekrav.

  • Åbn det digitale kort. (Brug Google Chrome)
  • Vælg “Affald og spildevand” og derefter “renseklasser vp3”.
  • Klik på den lille trekant til venstre for “renseklasser vp3”, for at se, hvad de forskellige farver betyder.
  • Farvernes betydning:
    • Fuldt farvet (enten rød, gul, grøn eller blå): Ejendommen ligger i et område med rensekrav.
      • Rød farve = krav om SOP rensning.
        SOP betyder: skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation.
      • Gul farve = krav om OP rensning.
        OP betyder: reduktion af organisk stof og fosfor.
      • Grøn farve = Krav om SO rensning.
        SO betyder: skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt nitrifikation.
      • Blå farve = krav om O rensning.
      • O betyder: reduktion af organisk stof.
    • Ingen farve eller skravering:
      • Ingen farve = Ejendommen ligger i et område, hvor der ikke er krav om yderligere rensning, end den mekaniske rensning der sker i en bundfældningstank.
      • Ingen farve, men med skravering = Ejendommen ligger i et område, hvor der ikke er krav om yderligere rensning, end den mekaniske rensning der sker i en bundfældningstank. Der er dog planer om at kloakere området.
        • Blå skravering = der er planer om spildevandskloakering (kloak kun til husspildevand).
        • Grøn skravering = der er planer om separatkloakering (2 strenget kloak, til hhv. Regnvand og spildevand).
Kontakt

Spildevandsgruppen

Østergårdstræde 1A
4772 Langebæk
Personligt fremmøde kun efter aftale.

Telefontid
Mandag til fredag: 9 - 12
Telefon 55 36 24 70

Send os en mail
Denne mail er ikke egnet til at sende personfølsomme oplysninger.

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.