Aktindsigt, overblik og aftaleoversigt

Du kan selv se oplysninger på Borger.dk og Sundhed.dk om dig og din sag. Du kan derudover anmode om aktindsigt i din omsorgsjournal i Pleje og Omsorg.

Mit overblik og aftaleoversigt

Mit Overblik

Mit Overblik er din egen personlige side og indgang til det offentlige på borger.dk.
Her kan du få et samlet overblik over nogle af de oplysninger, som det offentlige har om dig.

På siden Borger.dk finder du øverst i højre hjørne et ikon, der hedder Mit Overblik.

Se Mit Overblik

Aftaleoversigt

Dine aftaler eller Aftaleoversigten er en kalender, som giver dig og dine pårørende et samlet overblik over dine aftaler med hospitaler, speciallæger, kommuner og egen læge.

Du kan give pårørende adgang til at se dine aftaler, hvis du ønsker det.

 

Du kan ikke ændre eller aflyse aftaler direkte fra Aftaleoversigten, det må du gøre direkte med den klinik eller organisation, som du har en aftale med.

Se dine aftaler i Sundhed.dk

Aktindsigt i din omsorgsjournal

Aktindsigt er din mulighed for at få indblik i din egen sag i kommunen. Aktindsigt gives til dig, hvis du er part i en sag, f.eks. i forhold til afgørelser efter lov om Social service.

Ønsker du at anmode om aktindsigt i din omsorgsjournal, kan du kontakte den afdeling, du er tilknyttet. Du kan give samtykke eller fuldmagt til, at en anden person anmoder om aktindsigt for dig.

Sagsbehandlingsfristen er som udgangspunkt 7 hverdage, men der kan være anden frist i forhold til Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen.

Ved anmodning om aktindsigt skal det være præciseret:

  1. Hvilke oplysninger eller dokumentation, der ønskes aktindsigt i
  2. Hvilken periode.

Aktindsigt ved afdød borger:

Der kan ikke bevilges aktindsigt på en afdød borger, men pårørende kan efter anmodning oplyses om en afdød borgers sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde (jfr. §45 Sundhedsloven).

Henvendelse skal ske til den leverandør, der har været tilknyttet borger op til dødsfaldet.
Oplysninger kan kun gives til den afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske.

Senest opdateret 20-02-2025
Center for Pleje og Omsorg

Anmod om aktindsigt i omsorgsjournal via Digital Post på Borger.dk

Kategori: Pleje og Omsorg
Vælg: Andre henvendelser

 

Dit emne: skriv Anmodning om Aktindsigt

Din besked: skriv
1) Hvilken periode, præcise datoer
2) Hvilke oplysninger, hvilken sag