Forsørgelse mellem to uddannelser

Som hovedregel er studerende og uddannelsessøgende ikke berettigede til at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieperioden mellem to uddannelser - heller ikke i sommerferien.

Du er studerende/uddannelsessøgende, når du:

  • Har afsluttet en grunduddannelse (fx handelsskole eller teknisk skole) og har en læreplads.

  • Har afsluttet en grunduddannelse (fx handelsskole eller teknisk skole) og har mulighed for at kunne begynde i skolepraktik indenfor 2-3 måneder, hvis det ikke er lykkes dig at finde en læreplads forinden.

  • Var studerende før sommerferien og fortsætter dit studium efter sommerferien.

  • Var studerende før sommerferien på en adgangsgivende uddannelse (fx gymnasium) og søger om optagelse på en videregående uddannelse med start efter sommerferien. Dette gælder også, selvom du endnu ikke har fået besked om, at du er optaget på den videregående uddannelse.

  • Har orlov fra din uddannelse

Hvis du afslutter f.eks. din studentereksamen uden at søge om optagelse på en videregående uddannelse og ikke har et arbejde, kan du henvende dig i Ungecentret og søge om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. 

Læs mere om de to ydelser

Hvis du er under 30 år, er i gang med en uddannelse og enlig forsørger har du mulighed for at søge om et behovsbestemt tillæg (enkeltydelse) i perioden mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelser.

Det er en betingelse, at du ikke har mulighed for at få uddannelsesstøtte efter SU-loven.

Kontakt

Vordingborg Jobcenter

Er du over 30 år
Jobcenteret
Algade 63
4760 Vordingborg
Personligt fremmøde kun efter aftale.

Telefontid
55 36 23 00
Mandag til fredag 9.00 - 12.00
 
Er du under 30 år 
Ungecenteret
Kornerup Rådhus, Algade 97
4760 Vordingborg

Telefontid
55 36 32 00
Mandag til fredag 9.00 - 12.00

Åbningstider

  • Mandag  10.00 – 15.00
  • Tirsdag   10.00 – 15.00
  • Onsdag   Lukket
  • Torsdag  10.00 – 16.30
  • Fredag    10.00 – 12.30

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk