Jordbassinerne ved Stege

  • Jordbassinerne ved den tidligere Stege Sukkerfabrik er et værdifuldt naturområde ud til kysten med et varieret plante- og dyreliv.
  • Området er især rigt på rastende og ynglende fugle og er et yndet sted for fuglekiggere og ornitologer. 
  • Der er offentlig adgang fra to parkeringspladser og sti fra sukkerfabriksområdet. Der findes et netværk af stier rundt om bassinerne, hvor publikum kan færdes.
  • En gåtur på dæmningerne er en unik naturoplevelse, da fuglene har vænnet sig til menneskers færdsel på stierne. Det er derfor muligt at komme tæt på de mange fugle i bassinerne.
  • Oprindeligt blev jordbassinerne brugt til deponering af den overskydende jord, der blev spulet af roerne inden forarbejdningen på Stege Sukkerfabrik.
  • Stege Sukkerfabrik producerede hvidt roesukker. Roerne blev fra 1950'erne transporteret til fabrikken med lastbiler, hvor roerne blev læsset af på rampeanlægget, som stadig ses i dag ved siloerne bag sukkerfabrikkens røde bygninger.
  • Stege Sukkerfabrik lukkede i 1989. På grund af bassinernes høje naturværdi blev området fredet i 1993.
  • Et af plejetiltagene ved bassinerne er afgræsning, som bidrager til at sikre den lysåbne natur. Får, kreaturer og heste afgræsser dele af området.
  • Mellem 40 og 50 forskellige fuglearter yngler årligt i området fordelt på ca. 200 par. Ved bassinerne yngler bl.a. Gråstrubet Lappedykker, Lille Lappedykker og Toppet Lappedykker.
  • Området rummer også en lille bestand af Gul Vipstjert, ynglende Nattergal og Sivsanger samt kolonier af digesvaler.
  • Om vinteren ses tusindvis af troldænder raste i bassinerne ofte sammen med Taffeland, Bjergand og Hvinand.
Kontakt

Naturgruppen

Østergårdstræde 1A
4772 Langebæk

Personligt fremmøde kun efter aftale.

Telefontid
55 36 24 90
Mandag til fredag: 9.00 - 12.00

Send os en mail

Denne mail er ikke egnet til at sende personfølsomme oplysninger.

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.