Spring til indhold

Elev - social og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælperuddannelsens hovedforløb varer 1 år og 2 måneder. Skoleundervisningen udgør 17 uger og oplæring i 38 uger. Uddannelsen er delt op i 3 - 4 skoleperioder (afhængigt af skolevalg) samt 3 oplæringsperioder.

Du vil få undervisning i uddannelsesspecifikke fag som Social- og sundhedshjælperens rolle, Personlig hjælp, omsorg og pleje, Mødet med borgeren, Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

Som social- og sundhedshjælperelev i Vordingborg Kommune kan du vælge skoleforløb på SOSU Nykøbing eller SOSU ZBC-afdelingen i Næstved.

Du kommer i oplæring i Vordingborg Kommune, og oplæringsperioderne afholdes på både plejecenter og i hjemmeplejen.

I forbindelse med din ansættelse i Vordingborg Kommune vil du, forud for opstart på uddannelsen, blive indbudt til introduktion i Vordingborg Kommune.

Vejen til Social- og sundhedshjælper uddannelsen

Pr. 1. august 2015 er det blevet et krav, at du gennemfører og består Grundforløb 2, før du kan blive optaget på social– og sundhedshjælperuddannelsens hovedforløb.

Grundforløb 2 har en varighed på 20 uger og er SU-berettiget. Du kan ansøge om optagelse på Grundforløb 2 på den erhvervsskole, som du ønsker optagelse på. Adgangskravene til grundforløb 2 kan du finde på www.sosunyk.dk eller https://sosu.info.zbc.dk/sosu

I Vordingborg Kommune kan du søge uddannelsesaftale allerede på Grundforløb 2.

Elever, der er fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring. Erfaringen skal være erhvervet inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.

Sådan bliver du social- og sundhedshjælperelev

Hvis du er i gang med Grundforløb 2 på SU, skal du ansøge om en uddannelsesaftale til hovedforløbet.

Ønsker du ansættelse i Vordingborg Kommune, skal du gøre følgende:

Kig på vores stillingsopslag til ”social – og sundhedshjælperelev” her på hjemmesiden under ”job i kommunen”.

Dokumentationskrav til ansøgning

  • Straffeattest
  • Motiveret ansøgning
  • Eksamensbeviser
    *(fra afsluttet grundskole eller anden uddannelse)
  • CV
  • Udtalelser
    *(fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver)
  • RKV – realkompetencevurdering, hvis du har fået lavet denne på SOSU-skolen inden.

I oplæring som social- og sundhedshjælperelev

Dine oplæringsmuligheder er i Center for Pleje og Omsorg. Vi har følgende distrikter som praktikmulighed.

Når du er i oplæring i Vordingborg Kommune, vil din første oplæring være på et plejecenter, mens din næste oplæring vil være i hjemmeplejen i samme distrikt. Vi anbefaler, at du ikke er i oplæring i et distrikt, hvor du arbejder eller har nære relationer.

I oplæringen lærer du at varetage det konkrete arbejdsområde som social- og sundhedshjælper, hvilket indbefatter personlig pleje, praktisk bistand, kommunikation, dokumentation, sundhedsfremme og forebyggelse samt meget mere.

Uddannelsen er en vekseluddannelse, og det forventes, at du arbejder aktivt med at koble dit teoretiske læringsudbytte med den praksis, som du møder.

Arbejdsvilkår for social- og sundhedshjælperelever

Som ansat i Vordingborg Kommune har du en arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentligt, heraf 4 timer til fordybelse.

Løn og arbejdsvilkår er bestemt af overenskomster aftalt mellem FOA og KL.

Hvis du er fyldt 25 år og har 1248 timers relevant erhvervserfaring inden for de sidste fire år, kan du få voksenelevløn under uddannelsen.

 

Ferie

Det vil fremgå af din uddannelsesplan, hvornår du afholder ferie.

Du er berettiget til 5 ugers ferie om året + en 6. ferieuge.