Spring til indhold

Sundhedsfaglig information

Her finder du forskelligt aktuelt fagligt materiale, som er udarbejdet på sundhedsområdet i Vordingborg Kommune.

Søger du andet, tidligere udarbejdet materiale, er du altid velkommen til at kontakte det relevante sundhedsområde.

  • Den Løsningsfokuserede Sundhedssamtale (trykt materiale til sundhedsprofessionelle, der arbejder med sundhedssamtaler. Kontakt Sekretariat for Sundhed for at få materialet tilsendt.) 

Ønsker du at klage

Du skal klage digitalt via den selvbetjeningsløsning, der findes på www.borger.dk . 

Klageskemaet finder du under Sundhed og sygdom > Klage over sundhedsvæsenet > 
Klage over brud på patientrettighed.

Du kan også finde klageskemaet på http://www.stps.dk/borger-pr.

Sundhedsprofil 2021

Fra februar til maj 2021 blev 2.000 tilfældigt udvalgte borgere i Vordingborg Kommune spurgt "Hvordan har du det?". Svarene bliver til Sundhedsprofil 2021 for Vordingborg Kommune. Resultaterne offentliggøres marts 2022.

En af årets vigtigste undersøgelser
Undersøgelsen laves kun hvert 4. år. Det er en af de vigtigste undersøgelser på sundhedsområdet, og heldigvis vælger langt de fleste at svare på spørgeskemaundersøgelsen. Sidste gang - i 2017 - havde Vordingborg Kommune den højeste svarprocent blandt alle kommuner i Region Sjælland.

Undersøgelsens resultater er med til at sætte retningen for fremtidens sundhedstilbud. Både i Vordingborg Kommune, i Region Sjælland og på landsplan. Undersøgelsen gennemføres samtidigt i alle kommuner i hele landet, og i alt modtager ca. 300.000 mennesker i Danmark et spørgeskema i e-Boks eller pr. post. 

Har du modtaget et spørgeskema, kan du svare på det lige her: www.svar2021.dk 

Mød Lars, der fik et hjerterehabiliteringstilbud

På billedet ser du Lars. I marts 2020 fik han en triple by-pass operation i hjertet. Oveni en i forvejen nedsat lungefunktion. For nogle kunne det betyde stilstand, men Lars ville det anderledes. For ham blev det startskuddet til en sundere liv, og i dag – ca. 1 år senere – svømmer han bedre end nogensinde, er kommet i form og har ændret sine mad- og motionsvaner markant.

Lars fortæller, at en af de væsentligste årsager er det hjerterehabiliteringsløb, han kom igennem. Vi er utroligt glade for, at vi har kunnet hjælpe Lars og flere hundrede andre med hjerteproblemer godt på vej gennem vores hjerterehabiliteringsforløb de seneste år. Hjerteforløbene er blandt andet blevet prioriteret højt, fordi de seneste sundhedsprofilundersøgelser har vist et behov for det. Men eksemplerne er mange, og sundhedsprofilundersøgelserne er et vigtigt værktøj, når sundhedstilbuddene skal laves.

På billedet kan du se, at Lars - lige før vinterferien - ryddede sne om kap med vejret. En af de ting, som Lars har taget med sig fra hjerterehabiliteringsforløbet er nemlig, at alle de små hverdagsaktiviteter tæller godt med for hjertepatienter, når den daglige motion skal laves.

Hygiejneguide

SIG GODDAG TIL FLERE RENE HÆNDER OG FÆRRE SYGEDAGE!

  • God hygiejne handler om at passe på sig selv og andre
  • Skræmmende få vasker hænder efter toiletbesøg
  • Det skal vi gøre bedre
  • God hygiejne kan mærkes på bundlinjen