Reparation og vedligehold af hjælpemidler

Følgende gælder for vedligehold af genbrugshjælpemidler:

  • Almindelig drift og vedligehold af hjælpemidlet påhviler dig selv fx rengøring, pumpning og almindelig smøring.
  • Transporthjælpemidler fx kørestole, el-kørestole og andre el-køretøjer leveres fra Hjælpemiddeldepotet med intakte dæk og slanger.
  • Du skal selv bestille og betale for den første udskiftning af dæk og slanger hvert år. Der henvises til fx lokal cykelsmed.
  • Vordingborg Kommune dækker udgiften til nye dæk og slanger samt montering, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning.
  • Kommunen vil kræve dokumentation for tidligere udskiftning.

Læs mere vedr. reparation af genbrugshjælpemiddel

Inden for kommunens åbningstid

Hvis dit genbrugshjælpemiddel går i stykker, skal du henvende dig til kommunens hjælpemiddelteam - se kontaktboks.

Uden for kommunens åbningstid

Hvis du har et livsvigtigt hjælpemiddel eller et hjælpemiddel, som er bevilget, for at dit helbred ikke skal forværres f.eks. et trykaflastende hjælpemiddel, er der mulighed for at lave en særlig aftale med hjemmeplejen om midlertidig hjælp, indtil hjælpemidlet kan blive repareret.

Kontakt hjemmeplejen i det distrikt, du hører under.

Midlertidigt udlån af hjælpemiddel

Indtil det er muligt at reparere dit eget hjælpemiddel. er det muligt at låne fx en manuel kørestol, en toiletstol og en trykaflastende madras.
Det er ikke muligt at udlåne el-køretøj eller lignende.

Senest opdateret 10-10-2024
kontakt

Hjælpemiddeldepotet

TEKNISK SERVICE

Præstegårdsvej 9
4760 Vordingborg

Tlf. 55 36 34 08

Telefontid: hverdage 10-11

Hjælpemiddeldepotet har åbent for reparation af hjælpemidler

Mandag til torsdag 8-14

Fredag 8-11