Med Aula får pædagoger og forældre en let tilgængelig og brugervenlig indgang til information og dialog mellem dagtilbud og hjem.

Aula er et digitalt redskab, der gør det nemt og sikkert for pædagoger, lærere og forældre at kommunikere med hinanden om børnenes hverdag.

For at få adgang til Aula som forælder eller værge skal du aktivere dit Uni-login.
Klik her for vejledning - sådan aktivere du dit Uni-login

Vi anbefaler, at du downloader Aula som app. Den har en bedre funktionalitet, og du har bedre mulighed for at tilpasse dine notifikationsindstillinger, så de passer til dig. 
Klik her for vejledning - sådan logger du på Aula-app

Hvis du vælger at bruge Aula på PC, skal du bruge Google Chrome-browseren, da Internet Explorer ikke understøtter programmet.
Klik her for vejledning - sådan logger du på Aula-web

Hvis du har behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte din daginstitution. 

Samtykke og tilladelser
Første gang du logger på Aula, vil du blive bedt om at tage stilling til samtykker og tilladelser. Det drejer sig for eksempel om, hvor der må vises billeder af dit barn. Du kan til enhver tid ombestemme dig og ændre i dine samtykker og tilladelser under din profil.

I Aula-appen finder du din profil under de tre streger i øverste højre hjørne og på Aula.dk står der ”profil” i øverste højre hjørne.
Herunder finder du en beskrivelse af punkterne:

Kontaktinformation
Hvor du kan du redigere fx mobilnummer og mailadresse.

Stamkort
Her angiver du om dit barn har allergi og fx må deltage i forældrekørsel.

Samtykke
Hvor du giver samtykke til brug af billeder og kontaktoplysninger.

Generelle betingelser / Privatlivspolitik
Her kan du læse Aulas privatlivspolitik.

Notifikationsindstillinger
Her har du mulighed for at vælge, hvilke notifikationer du gerne vil modtage, og om du vil modtage dem på mobilen og/eller på mail. Du kan vælge notifikationer ved nye beskeder, begivenheder og billeder.

I videoen kan du du nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvilke funktioner du får adgang til med Aula.
Det kan f.eks. være, hvordan du sorterer i indhold, bruger kalendermodulet og sender beskeder.

Åben videoen her

Hvis du har brug for lidt ekstra hjælp i begyndelsen, er der gode råd at hente i nedenstående trin-for-trin guides. Her kan du blandt andet finde information om, hvordan du tilpasser dine notifikationer, angiver hentetider, opretter album i galleriet og meget mere.

Trin-for-trin guide på dansk

Video guide på dansk

Trin-for-trin guide på engelsk

Trin-for-trin guide på urdu

Trin-for-trin guide på arabisk

Trin-for-trin guide på somali

Trin-for-trin guide på tyrkisk

Personfølsomme oplysninger
Aula kommer til at indeholde personfølsomme oplysninger, og hvis du skal have adgang til dem, skal du logge ind med NemID/MitID eller bruge en app med pinkode eller fingeraftryk.

Beskedfunktion passer på personfølsomme oplysninger
Af hensyn til sikkerheden i Aula skal du markere, hvis de beskeder du sender, indeholder personfølsomme oplysninger. Hvis de gør, vil modtageren skulle bruge f.eks. NemID/MitID eller fingeraftryk for at få adgang til beskeden.

Opmærkning af billeder

Når du lægger portrætbilleder op i Aula, skal du opmærke billederne (det vil sige fortælle, hvem der er med på billedet). Billeder kan kun vises i Aula, hvis de personer, der er tagget, har afgivet samtykke til, at de kan blive vist. For personer under 16 år er det forældrene, der skal give samtykke.

Aula er din samlede indgang til sikker og brugervenlig kommunikation med skoleklub og dagtilbud. Med Aula får du et lettilgængeligt redskab, som gør det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling.

Målet med Aula er at skabe rum for bedre kommunikation mellem institution og hjem. Det skal Aula, fordi bedre kommunikation kan hjælpe med til at understøtte bedre læring og større trivsel i skoler og dagtilbud.

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skoler

Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg

Telefontid
55 36 36 36
Mandag - tirsdag 9.00 - 12.00
Onsdag lukket
Torsdag - fredag 9.00 - 12.00
 
Lukket i uge 29

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.