Krisecentre og rådgivningstilbud

Personer der udsættes for vold i nære relationer har ret til midlertidig ophold på krisecenter efter Servicelovens §109. Denne omfatter både mænd og kvinder, samt eventuelt medfølgende børn. 

Det er krisecentrene der har visitationsret til deres tilbud. Dette betyder, at det er krisecentrene selv, der vurdere om en person kan indskrives på krisecenteret. 

Lev Uden Vold har samlet et liste over krisecentre og rådgivningstilbud for voldsramte i Danmark. Man kan kontakte Lev Uden Vold døgnet rundt på tlf. 1888. Du kan læse mere om krisecentre og rådgivningstilbud her. 

 

 

Voldsformer

Lev Uden Vold beskriver 7 voldsformer:

Psykisk vold er en form for overgreb, der bruger manipulation, kontrol, trusler og andre adfærdsmønstre til at nedbryde en persons selvværd, indflydelse og frihed. Psykisk vold er et mønster gentagne handlinger, der nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer eller isolerer en person. 

 

Tegn på psykisk vold:

Det kan være tegn på psykisk vold, hvis din partner:

  • Er jaloux eller besidderisk
  • Kontrollerer eller manipulerer dig.
  • Vil bestemme, hvad du har på, hvad du spiser, eller hvem du ser.
  • Tjekker din mobil eller profiler på nettet.
  • Forsøger at begrænse din kontakt til familie eller venner.
  • Insisterer på altid at vide, hvor du er.
  • Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre.
  • Truer med at ødelægge dine ting.
  • Ringer tit eller skriver mange beskeder og bliver sur, hvis du ikke svarer med det samme.
  • Vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst.
  • Får dig til at føle dig utilstrækkelig.
  • Bander eller råber af dig.
  • Nægter dig viden eller adgang til økonomiske ressourcer – også selvom du beder om det.

Det kan også være tegn på psykisk vold, hvis du:

  • Skal tage særlig hensyn, så han/hun ikke pludselig får et raserianfald eller bliver kold.
  • Har en opfattelse af, at du er blevet svagere – at du engang var stærkere, end du er nu.
  • Isolerer dig fra familie eller venner, fordi du synes, det er lettere.
  • Føler dig forvirret, ked af det og har svært ved at se klart, når du tænker på dit forhold.
  • Gør ting, som du egentlig ikke har lyst til eller føler er rigtigt for at gøre din kæreste tilfreds.

Kilde: NWAWS og Lev Uden Vold

Her kan du læse mere om psykisk vold.

Fysisk vold er f.eks. spyt, slag, spark, skub, angreb med våben eller andre redskaber og kvælningsforsøg, som kan give en person smerte og skade på kroppen.

 

Her kan du læse mere om fysisk vold.

Eksempler på seksualiseret vold:

  • Du bliver tvunget til sex.
  • Du bliver seksuelt udnyttet, mens du er fuld.
  • Du bliver seksuelt udnyttet, mens du sover.
  • Personen ikke stopper under sex, selvom du har bedt om det.
  • Du bliver plaget om sex og føler, at du skal bevise personen, at du elsker han/hun ved at have sex.
  • Du bliver rørt på din krop mod din vilje.
  • Du bliver kaldt nedværdigende seksualiserende ord, som får dig til at føle dig som en genstand.
  • Du bliver filmet eller fotograferet i en intim situation, selvom du ikke har sagt eller vist lyst til det.
  • Du får delt intime billeder af dig selv.
  • Du bliver manipuleret eller presset til at sende seksuelle billeder eller video af dig selv.

Det er vigtigt at vide, at voldtægt og andre former for seksualiseret vold ikke kun sker mellem personer, som ikke kender hinanden. I størstedelen af overgrebene kender offer og gerningsperson hinanden, enten som nuværende eller tidligere partner, ven/bekendt eller familiemedlem.

 

Her kan du læse mere om seksualiseret vold

Digital vold er en form for psykisk vold, der minder meget om stalking. Det særlige ved den digitale vold er dog, at overgrebene kun foregår online. Det kan for eksempel være på dine sociale medier og på din telefon.

 

Eksempler på digital vold:

  • Du får trusler på de digitale medier.
  • Du får delt nøgenbilleder.
  • Du bliver hacket, så personen får adgang til personfølsom viden såsom opkald, sms’er og GPS.
  • Du bliver overvåget og kontrolleret i forhold til, hvem du taler i telefon med eller skriver med.

 

Her kan du læse mere om digital vold

Økonomisk vold er en form for vold, hvor du bliver frataget retten til at styre din egen økonomi.

 

Eksempler på økonomisk vold:

  • Du bliver nægtet adgang til din egen konto.
  • Du bliver frataget din løn og må bede om lommepenge fra din partner.
  • Du bliver tvunget til gældsættelse.

 

Her kan du læse mere om økonomisk vold.

Materiel vold er ikke rettet mod dig som person, men i stedet mod dine private ejendele.

 

Eksempler på materiel vold:

  • Din partner eller en anden begynder at smadre ting, som har stor betydning og værdi for dig.
  • Personen river i og ødelægger dit tøj eller smider dine ejendele ud fordi, I går fra hinanden.
  • Du bliver nægtet adgang til dine personlige ejendele.

 

Her kan du læse mere om materiel vold.

Stalking er gentagen uønsket kontakt.

Eksempler på stalking: 

  • Du bliver forfulgt, overvåget eller modtager utallige sms’er og opkald.
  • Du oplever chikane, hærværk og rygtespredning.

Hændelserne kan virke harmløse, når du tænker på dem enkeltvis. Det er derfor den konstante gentagelse, som kan give dig en stor grad af frygt og utryghed.

Du kan opleve, at stalkingforløb strækker sig over kortere perioder på et par uger til at vare flere år.

 

Her kan du læse mere om stalking.

Hjælp og rådgivningstilbud

Lev Uden Volds nationale hotline tilbyder anonym og gratis telefonisk rådgivning til mennesker berørt af vold i nære relationer. Telefonen er åben 24 timer i døgnet, året rundt.

Målgruppen er voldsudsatte og voldsudøvende voksne, pårørende og fagpersoner. Derudover er mennesker udsat for seksualiseret vold i både nære relationer og ikke-nære relationer også en del af målgruppen.

Du kan kontakte Lev Uden Vold på 1888.

 

Lev Uden Vold tilbyder juridisk rådgivning inden for vold i nære relationer og vold i familien.

De rådgiver om følgende områder:

  • Strafferet, herunder fx politianmeldelse
  • Ophævelse af samlivet
  • Skilsmisse
  • Opholdsgrundlag
  • Forældremyndighed og samvær
  • Krisecenterophold
  • Kommunale forhold
  • Udlændingeret, herunder fx opholdsgrundlag og bortfald eller inddragelse af opholdstilladelser

Rådgivningen har åbent for telefoniske henvendelser på tlf. 3118 4441 følgende tidspunkter:

  • Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-15.00
  • Tirsdag og torsdag kl. 18.00-21.00

Uden for disse tidsrum kan du sende en mail på juridisk@levudenvold.dk, som vil blive besvaret hurtigst muligt.

 

Slip Volden er et telefonisk rådgivningstilbud til dig, der ønsker at gøre en aktiv indsats for at handle anderledes og slippe fri af volden (for voldsudøver).

For at høre nærmere om mulighederne for at starte et forløb skal du sende en mail til samtale@levudenvold.dk.

Du kan også ringe på tlf. 29 22 14 12. Læg en besked på telefonsvareren, og du vil blive
kontaktet snarest muligt.

Dansk Stalking Center tilbyder gratis hjælp og rådgivning til alle personer, der er berørte af stalking, herunder stalkingudsatte, deres børn samt pårørende. Henvendelse til telefonrådgivningen kan gøres anonymt.

Telefonrådgivningen kan omhandle:

  • Afklaring af om man er udsat for stalking
  • Strategier for afskærmning af stalking
  • Indsamling af beviser
  • Kontakt til politi
  • Hvordan taler man med sin arbejdsplads om stalking
  • Håndtering af digital stalking
  • Hvordan håndterer man magtesløshed

Telefonrådgivning: 25177374

Åbningstider:

Mandag 12-15 & 17-20
Tirsdag  12-15
Onsdag  12-15 & 17-20
Torsdag 12-15 & 17-20
Fredag   12-15

Udøver af stalking?

Dansk Stalking Center tilbyder gratis hjælp til at stoppe med at stalke. Et samtaleforløb tilrettelægges individuelt og har til hensigt at give værktøjer til at kunne forstå, stoppe op og håndtere følelser og handlinger relateret til stalking.

Det er uforpligtende at kontakte Dansk Stalking Center.

tlf. 27604016

Mail: mail@danskstalkingcenter.dk

 

Logskema

Stalking kan indebære et utal af kontaktforsøg og hændelser. At dokumentere stalking kan derfor være udfordrende og krævende. Et logskema kan hjælpe til at skabe overblik og vise et mønster. Samtidig kan det være et brugbart redskab, når man skal dokumentere stalking.

Her kan du læse mere om dokumentation og logskema, samt downloade et skema.

 

Skytsengel app

Skytsengel er en tryghedsskabende app henvendt til stalkingudsatte. Appens hovedfunktioner omfatter tre alarmmuligheder og en logfunktion.

Du kan læse mere om appen her.

 

SletDet Rådgivningen er et gratis og fortroligt rådgivningstilbud til børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner. De hjælper med at håndtere digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.

Du kan læse mere om tilbuddet og kontaktinformationer her.

Gratis og fortrolig rådgivning for alle over 18 år, der er udsat for digitale krænkelser.

 

Du kan læse mere om StopChikane og kontaktinformationer her.

Dialog mod Vold tilbyder gratis psykologbehandling til dig, der har svært ved at styre dit temperament og gør dem du elsker fortræd.

 

Du kan læse mere om Dialog mod Vold og kontaktinformationer her.

Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold, er terapi- og samtalegrupper for mennesker, der er eller har været udsat for psykisk vold og andre voldsformer.

De er et tilbud til alle mennesker, uanset køn og baggrund, til unge og voksne. 

Exitcirklen tilbyder ugentlige terapi- og samtalegrupper for psykisk voldsramte i trygge, smukke og anonyme rammer på henholdsvis Sjælland, Fyn og i Jylland.

 

Du kan læse mere om Exitcirklen og kontaktinformationer her.

Qnet er til dig, der har været udsat for vold og gerne vil have et netværk og støtte i tiden efter volden. Netværket er også for dine børn.

 

Du kan læse mere om Qnet og kontaktinformationer her.

De danske Centre for Voldtægtsofre har til formål er at yde hjælp og støtte til unge og voksne personer, som har været udsat for seksuelle overgreb eller forsøg derpå. Centrene tilbyder både akut retsmedicinsk undersøgelse og opfølgende psykosocial støtte

Du kan læse mere om Center for voldtægtsofre og kontaktinformationer her.

Rådgivning for kvinder, der har været udsat for vold, voldtægt, incest eller seksuel chikane (bl.a stalking).

Rådgivningen er gratis og anonym.

 

Du kan læse mere om tilbuddet og kontaktinformationer her

Bryd Tavsheden hjælper børn og unge i alderen 13-24 år med at tale om vold. Det kan enten være vold i hjemmet eller i et kæresteforhold.

 

Bryd Tavsheden har følgende tilbud:

  • Brevkasse (altid åben)
  • Chat (tirs-tors 17:00-20:00)
  • Telefon (tirs-tors 17:00-20:00)
  • Samtaleforløb

 

Du kan læse mere om tilbuddet og kontakt information her.

Kontakt

Center for Børn og Familie

Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Personligt fremmøde kun efter aftale.
 
Telefontid
55 36 20 05
Kl. 9-12 mandag til fredag
 
Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.