Samvær med dit anbragte barn

Hvis dit barn er anbragt, har det ret til, at have samvær med dig som forælder, sine søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. 

Formålet med samvær er at vedligeholde forbindelsen mellem dit barn og dig som forælder samt øvrigt netværk.   

Nogen gange kan det være rigtig svært under samværet, hvorfor det kan være en god ide, at der er nogen, der støtter op om samværet.

Støttet samvær betyder at der er en tredje person tilstede, når du skal være sammen med dit barn.

Beslutningen om at der skal være en tredje person tilstede, når du skal være sammen med dit barn, træffes i et samarbejde mellem dig og dit barns sagsbehandler.

I beslutningen om støttet samvær lægges der altid vægt på hensynet til dit barn.  

Hvis dit barn er anbragt imod din vilje, kan Børne- og Ungeudvalget eller Ankestyrelsen af forskellige grunde beslutte, at der skal være en tredje person tilstede, når du er sammen med dit barn. Dette kaldes overvåget samvær.

Beslutningen træffes, hvis enten Børne- og Ungeudvalget eller Ankestyrelsen vurderer, at du har behov for hjælp, når du er sammen med dit barn, og du ikke er enig i, at du og dit barn har brug for støtte under samværet.

Kontakt

Familiecenter Kalvehave

Kalvehave Havnevej 2
4771 Kalvehave
Personligt fremmøde kun efter aftale.
 
Telefontid
55 36 20 05
Mandag - fredag 9.00 - 12.00

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.