Tandpleje 7-14 år

Skolebørn går som udgangspunkt til tandlæge på den klinik, der er på skolen eller klinikken i nærheden.

Tandplejen indkalder automatisk til besøg på tandklinikken. Børnene bliver indkaldt til undersøgelse og behandling indtil de fylder 22 år.

Flere og flere især børn og unge får astma, og flere og flere tager derfor astmamedicin. Astmamedicin har også nogle virkninger på mund og tænder, som man skal tage højde for.

Der findes forebyggende medicin – ofte med binyrebarkhormon -  og anfalds medicin. Svamp og svampesporer findes hos de fleste mennesker normalt i munden. Når man bruger forebyggende medicin med binyrebarkhormon, ændrer man balancen i munden, og giver god mulighed for svampeangreb.

Det er vigtigt at skelne mellem medicin med indhold af sukkerstoffer fx glukose(druesukker) eller laktose(mælkesukker) og uden sukkerstoffer. Når man bruger astmamedicin tilsat sukkerstoffer, giver man de bakterier, der lever på tænderne, mere sukker at leve af, og dermed bliver der større risiko for huller.

Derfor børst tænderne før medicinen tages og skyl munden eller helst også børst tænder, efter medicinen er taget. Det er vigtigt med god mundhygiejne. 

Snak eventuelt med lægen om at bruge medicin uden tilsat sukkerstof.  

Man kan enten bruge lokalbedøvelse med sprøjte, eller man kan give lattergas, eller man kan give begge dele til særligt ængstelige børn.

Lokalbedøvelse med sprøjte giver fuld smertefrihed i området. I dag kan man lægge en lokalbedøvelse, så den knap nok mærkes. Dette gør vi ved at bruge dels overfladebedøvelse, dels meget tynde kanyler. Det eneste man kan mærke, er lidt spænding i området, som vi kan modvirke ved at give bedøvelsen meget langsomt. 

Lattergas giver kun en lille mindskelse af smerterne, men til gengæld “gider” man ikke reagere på det, man mærker. Man sover ikke, når man får lattergas. 

Andre muligheder:

Børn, der lider af angst eller er meget nervøse, kan vi tilbyde afslappende medicin i forbindelse med behandlingen, så man bedre kan acceptere denne.

I ganske sjældne tilfælde, hvor accept ikke kan opnås, er det nødvendigt at bruge narkose i forbindelse med tandbehandling. De behandlinger udfører vi også her i Tandplejen.

Ca. 20 % af befolkningen har denne ubehagelige og til tider smertefulde lidelse. Det er en godartet men ofte plagsom lidelse. Blister kaldes i fagsprog en apthe og ses som et gulligt sår med en rød ring omkring. Størrelsen kan variere fra et par mm til flere cm. Den kan sidde overalt inde i munden, som oftest på kindslimhinden, tungen eller i mundbunden under tungen eller på læben, og man kan have en eller flere på en gang. De kan være meget generende og pinefulde, når man spiser og taler.

Tendens til blister i munden er arvelig og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder. Da blisterne opstår ved et nedsat immunforsvar, er det som udgangspunkt altid en fordel at opretholde den rigtige beskyttelse inde i munden, dvs. at passe på den naturlige bakterieflora og spytsammensætning i munden. Sørg derfor for god mundhygiejne med både rene tænder og mund.

Børst tænder med Zendium tandpasta, der indeholder et særlig mildt skummemiddel, som skåner mundslimhinderne. Videnskabelige undersøgelser viser, at Zendium tandpasta kan afhjælpe og endda helt forhindre nye blister i at opstå. Alle varianter indeholder et særligt mildt skummemiddel, milde smagsstoffer samt et enzymsystem, der understøtter bestanddele i spyttet.

Bakteriekulturen i surmælksprodukter har også en gavnlig effekt på vores slimhinder, derfor er det en god ide jævnligt at spise disse produkter.

Generelt at styrke immunforsvaret igennem kosttilskud har også vist sig at nedsætte antallet af tilfælde af sår. 

6 års tanden bryder frem i 5-7 års alderen. De kaldes "6 års tænder".

Der kommer fire 6 års tænder, én i hver side af overmunden og undermunden. De nye kindtænder kommer bagved mælketænderne, 6 års tanden kommer tit frem, uden at barnet mærker noget til det.

I en lang periode under frembruddet er 6-års tanden delvist dækket af tandkød. Af den grund, og fordi den sidder langt tilbage i munden - er den særligt svær at børste ren. Den bliver heller ikke "renset" under tygningen, så længe den ikke er vokset helt frem. Bakteriebelægningerne kan derfor dække tanden i flere måneder, hvis ikke de bliver fjernet med tandbørsten, vil der være øget risiko for at få huller.

Man skal ikke regne med, at barnet selv kan børste 6 års tanden helt ren. Det er nødvendigt med hjælp fra en voksen, og ved ekstra opmærksomhed og omhu med tandbørstningen, mens 6 års tanden vokser frem, kan den holde hele livet.

 

Den ”plettede” tandemalje opstår under tandens dannelse i kæben, og tanden bryder derfor frem med defekter i emaljen. Den plettede emalje har en ringere hårdhed i forhold til normal emalje. Derfor ses der ofte et forøget slid eller et egentligt brud på emaljen. Derved kan tanden blive meget følsom, og der er større risiko for, at der kommer hul i tanden. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor pletterne opstår. 

6 års tænderne dannes meget tidligt i barndommen og er oftest påvirkede. Emaljen kan også være påvirket på andre tænder end 6 års tænderne. Specielt ses ofte, at en eller flere fortænder i samme tandsæt også har “plettet” emalje. 

Pletterne kan ikke fjernes, så det er meget vigtigt at forebygge en forværring gennem overvågning udviklingen og gennem opretholdelse af en god mundhygiejne. 

 

Forseglingen bruges på tyggefladerne af de store blivende kindtænder, 6 års tanden og 12 års tanden og andre tænder med meget dybe furer. Forseglingen trænger ned i furerne på tanden og lægger sig som et tyndt lag på tyggefladen. Fladen bliver nu meget glat, og bakterierne kan ikke komme ned i bunden af furerne, men kun sidde dér, hvor de er lette at børste bort.

Forseglingen lægges på tanden med en speciel sprøjte eller et specielt instrument. Derefter lyser tandlægen på den med en kraftig lampe, der får lakken til at hærde. Forseglingen er hård og sidder fast på tænderne. Man kan ikke mærke forseglingen i munden, og den kan være svær at se. 

I 5-6 års alderen begynder de første mælketænder at blive løse. Rokketænder er løse mælketænder, der er på vej til at til at blive skiftet. Alle børn synes det er interessant, når den første mælketand pludselig føles løs og begynder at rokke.

Tungen kan ikke lade være med hele tiden at hjælpe til og snart bliver tanden så løs, at den falder ud. Nedenunder og bagved kommer der dog snart en meget stor tand, som det synes som om, der slet ikke er plads til. Kæben begynder dog snart at vokse og pludselig er der plads til den nye tand.

Når de nye tænder dannes, ligger de nede i kæben på den side af mælketandens rødder, der vender ind mod tungen. Efterhånden som der dannes mere og mere tand, begynder de nye tænder at skubbe sig opad. Mælketændernes rødder bliver samtidigt kortere. Til sidst er rødderne blevet så korte, at mælketænderne begynder at blive løse, og når rokketænderne falder ud, har de ingen eller meget lille rod på.

Når fortænderne bryder frem, har de tre fine ”høje”, der kaldes mameloner på skærekanten som dog snart slides af.

Hvornår tænderne bryder frem, kan variere meget fra barn til barn. Som regel er det fortænderne i undermunden, der er de første rokketænder. Piger skifter ofte tænder lidt før end drenge.

Nedenstående er gennemsnitstider for tandfrembrud;

  • Fortænderne skiftes i undermunden i 6-7 års alderen. 
  • Fortænderne i overmunden skiftes i 7-8 års alderen. 
  • Hjørnetænderne bryder som regel frem i 9-10 års alderen. 
  • Mælkekindtænderne skiftes i 11-12 års alderen.  

Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle. Røntgenstråler kan trænge gennem menneskets væv – også tænder og knogle. Tandlægen/ tandplejeren kan derfor på et røntgenbillede i nogen grad se ind i tænderne og knoglen. På billedet aftegnes de hårde væv i lyse toner, mens bløde væv som hud og muskler ikke aftegnes, men fremstår som mørke områder. Tandfyldninger fremstår hvidlige.

En røntgenundersøgelse udføres for at se knoglen og de dele af tænderne, der ikke er synlige i munden. Det er ikke altid nødvendigt med en røntgenundersøgelse. Efter det almindelige eftersyn besluttes om en røntgenundersøgelse er nødvendig, for at kunne afgøre om der er sygdom i tænderne eller knoglen. Der kan også være brug for en røntgenundersøgelse, for at finde ud af om en sygdom har udviklet sig til det værre, eller for at se om en behandling har hjulpet.

Den røntgenundersøgelse, der oftest bliver udført, er den såkaldte bite-wing, der viser tændernes kroner og en del af den tandbærende knogle. Bite-wings laves som regel, når der er mistanke om at der er forstadier til ”huller” i tandflader, som er vanskeligt tilgængelige ved det almindelige eftersyn, fx hvis tænderne sidder tæt sammen.

Et hul eller forstadiet til et hul ses på billedet som et mørkere område i tandfladen og kaldes en carieslæsion. Hvis læsionen er dyb og nærmer sig tandens nerve, vil tandlægen/ tandplejeren ofte foreslå, at der laves en fyldning i tanden. Er den ikke så dyb, kan man nogle gange hindre at den udvikler sig. Tandlægen vil som regel optage et nyt billede ved næste undersøgelse for at se, om læsionen er standset eller blevet større.

Tandplejen har et stort såkaldt panorama-apparat, hvor man kan fremstille et større billede af alle tænderne, kæberne og kæbeled på én gang. Der kan være behov for en panorama-røntgenundersøgelse når tandstillingen hos børn er unormal, tænder ikke er brudt frem til tiden, eller før fjernelse af visdomstænder.

Vi modtager alle stråling hver dag, både kosmisk stråling fra rummet og stråling fra undergrunden. Denne kaldes baggrundsstråling og ligner røntgenstråling. De mængder stråling, man får i forbindelse med undersøgelse af tænder og kæber hos tandlægen, anses for så små, at en skadelig effekt ikke kan registreres. Derfor siger Sundhedsstyrelsen, at patienter hos tandlægen ikke skal beskyttes med blyforklæde. Dette gælder også børn 

Som patient kan man naturligvis fravælge en røntgenundersøgelse, ligesom man kan fravælge en behandling, men konsekvensen kan være at tandlægen/tandplejerne ikke kan gennemføre og tage ansvar for undersøgelse og behandling. 

Hvis man ofte spiser og drikker noget surt, kan det skade tænderne. Når tandemaljen udsættes for syre, sker der en større eller mindre opløsning af kalk fra tandens overflade. Jo stærkere syren er i drikke- og fødevarer og jo længere tid syren er på tænderne, desto mere opløses der.

Ved omfattende ”afkalkning” kan der ske et varigt tab af tandemalje. Dette kaldes tanderosion. Det er især sodavand, cola, juice, cider og frugtsaft, der indeholder meget syre, og har det, man kalder en lav pH-værdi (surhedsgrad). Dette gælder også de såkaldte lightprodukter. Et stort forbrug af syrlige frugter, syrligt slik og visse former for medicin kan også skade tænderne.

Spyttet, og den hinde som findes på tændernes overflade, hjælper til at beskytte tænderne mod syreangreb og opretholde neutral pH-værdi i munden. 

Hvis pH-værdien falder til under ca. 5,5 vil der opløses kalk fra tændernes overflade. Spyttets evne til at neutralisere og fjerne syre fra mundhulen er forskellig fra person til person. Når der drikkes en slurk af fx cola, som har en pH-værdi på 2,4, går der nogen tid, før spyttet har neutraliseret og fjernet syren. I den tid er tænderne udsat for syreangreb. Hvis der drikkes sodavand eller især cola mange gange i løbet af en dag, så tænderne udsættes for syre i lang tid, øges risikoen for tanderosion. 

I starten kan man ikke hverken se eller mærke resultatet af syreangreb. Men syreangrebet kan blive så omfattende, at tænderne bliver følsomme overfor kulde og varme og gør ondt, når du børster tænder. Har man et meget stort forbrug af sure drikke eller madvarer, udsættes tænderne også for omfattende syreangreb. Derfor anbefales det, at man drikker vand i stedet for sodavand. 

Børn har brug for din hjælp til at børste tænder til de er i 10-12 års alderen.

Vi anbefaler en blød eller medium tandbørste til at rengøre tænderne. Desuden bør tandbørsten have et lille børstehoved tilpasset alle områder i munden. Især kindtænderne kan være svære at rengøre, hvis børstehovedet er for stort.
Tandbørsten bør udskiftes, når den viser tegn på slidtage, typisk efter tre måneder ved almindeligt brug. En slidt tandbørste er ikke effektiv.

En effektiv tandbørstning tager mindst 2 minutter morgen og 2 minutter aften. En enkel og effektiv børstemetode er ‘gnubbemetoden’. Det er vigtigt at koncentrere sig, så tænder ikke springes over.
Anlæg børsten så hårene rammer tandkødskanten. Børst med små cirkelbevægelser – ikke vandret. Børst med et let pres. For de fleste er det mest praktisk at børste tænder, lige når de er stået op om morgenen og lige før de går i seng om aftenen.

Fluor "hærder" tandemaljen, så den bedre modstår syreangreb fra særlige bakterier, der indgår i caries-processen. Man udnytter bedst fluoren ved at undlade at skylle tandpastaskummet ud efter tandbørstning. Fordel i stedet skummet på alle tænder. 

Hvis man børster lige efter at have spist eller drukket noget surt, (fx juice og sodavand!), er der større risiko for syreskader på tænderne. Vent 1 time med at børste.

Tandtråd er særlig velegnet til tætsiddende tænder, hvor tandbørsten ikke kan nå ind og rense mellem tænderne. Vælg en tandtråd, som er belagt med voks, så glider den lettere igennem tændernes kontaktpunkt.

Afriv et passende stykke tandtråd, ca. 30-40 cm og sno det om to fingre. Du kan vælge at binde en løkke af tråden i stedet. Brug to fingre til at styre igennem tand-mellemrummet. Brug en savende bevægelse forsigtigt igennem kontaktpunktet. Mange synes det er nemmere, når tråden sidder fast på en holderen. Tråden på holderen bevæges frem og tilbage mellem tænderne. Husk at skylle tråden efter brug og skift den, når den flosser. 

Brug tandtråd hver dag.

 

Caries forebygges og kontrolleres bedst gennem god mundhygiejne. Vil man have sunde tænder hele livet, kræver det en daglig indsats med tandbørstning af tænderne og brug af fluortandpasta. 

Der er to ting, der skal være til stede på samme tid, for at der kan opstå huller i tænderne: det er bakterier og sukker.

Der er altid bakterier i munden og fjernes de ikke regelmæssigt, vil de udvikle sig til sammenhængende belægninger, som kaldes plak. Når bakterierne optager sukker, udskilles syre. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet fortynde og vaske syren væk. Er der derimod overvækst af bakterier og en høj koncentration af sukker, kan syren ikke neutraliseres og tænderne kan blive angrebet.

Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt i et lidt surt miljø. Har man mange af sådanne bakterier i munden og indtager man ofte sukkerholdige føde- eller drikkevarer, er der stor risiko for at udvikle huller i tænderne.

I begyndelsen kan man ikke se huller i tænderne med det blotte øje. Hvidlige forandringer på tanden er ofte det første synlige tegn på huller i tænderne. Det er udtryk for, at syre er ved at opløse tandens emalje og fortsætter dette mineral tab, vil emaljen før eller siden gennembrydes og fysisk vil der komme et hul i tanden.

Hos børn og voksne udvikles caries primært på tyggeflader og tandflader, der støder op mod hinanden. Huller i tænderne udvikles også tit i spalter mellem tand og fyldninger. Man mærker ikke selv de tidlige stadier af caries, da der ikke er nogen nerver i emaljen. Man bør derfor gå regelmæssigt til tandlæge for at få tænderne efterset. Opdager tandlægen/ tandplejeren et begyndende cariesangreb, vil man først blive anbefalet at forbedre mundhygiejnen. Man kan også få råd og vejledning om kost og fluor.

Man kan også fluorbehandle det angrebne område på tanden. Hvis risikoen for at udvikle caries skønnes høj, kan der også anvises tandpasta med særlig højt indhold af fluor. Sådanne initiativer er særdeles effektive. Udvikler cariesangrebet sig alligevel derefter, eller er det allerede nået et stykke ind i tandbenet, vil man være nødt til at bore og fjerne det syge tandvæv. Hullet fyldes med et tandfarvet plastmateriale, så tanden kan fungere igen og få sin oprindelige form. 

I rigtig mange år har praksis været, at ved tydelige tegn på huller i tyggefladerne i de blivende kindtænder hos barnet, så udløste det nærmest automatisk en fyldning. Men det er en rigtig dårlig idé.

Når man laver en fyldning i en tand, er man nødt til at fjerne en del sund tandsubstans. De færreste fyldninger holder hele livet, og hver gang en fyldning laves om, forsvinder der mere af den sunde tand. Den første fyldning kan være fatal for tandens prognose. Nyeste viden gør, at færre børn bores i blivende tænder.

Hvis tandens overflade ikke er brudt, kan man i stedet for en fyldning lægge en SEAL-forsegling (klar lak). Med en SEAL- forsegling af tandoverfladen, kan man i mange tilfælde helt undgå at bore i tanden eller i hvert fald udskyde tidspunktet for fyldningsbehandling.

Forskningsresultater tyder på, at begyndende huller kan reparere sig selv under en tæt lak. Med en SEAL- behandling er vi gået skridtet videre og lakerer over tydeligt udviklede huller på tyggefladerne, huller som normalt ville blive behandlet med fyldning. Disse huller forsvinder ikke igen; men en tæt lakforsegling kan stoppe den videre udvikling af kariesangrebene.

Behandling med SEAL- forsegling er kortvarig og smertefri, da der hverken skal bedøves eller bores. 

Tanden følges med årlige kontroller. Der tages røntgenbilleder, og SEAL- forseglingen vil blive kontrolleret for at sikre, at den stadig holder tæt ved hvert tandeftersyn. Holder SEAL- forseglingen ikke tæt, bliver den repareret eller erstattet med en fyldning.

 

Kontakt

Tandplejen

Vordingborg Sundhedscenter
Indgang 1
Sankelmarksvej 10N
4760 Vordingborg
Telefon 55 36 37 90

Send os en mail

Telefontid
Hverdage 8.00-13.00