SSP

Opgaverne i det opsøgende arbejde spænder mellem konkrete indsatser som gadeplansindsats, individuelle indsatser mv. som justeres efter behov og i regi af det tværfaglige forum mellem Ungecenteret, Center for Rusmidler, Ungdomsskolen og 10. klasse og Børn og Familie.

Det opsøgende team består af en medarbejder på fuld tid suppleret af timeansatte medarbejdere.

Formålet med det opsøgende SSP-arbejde er for det første at virke alment tryghedsskabende i det offentlige rum ved at være synlige i gadebilledet på steder og tidspunkter, hvor det vurderes relevant. Det kan fx være steder, hvor mange unge færdes og hvor der er risiko for at de unge udviser en adfærd, der er til gene for andre i det offentlige rum.
For det andet, er formålet med det opsøgende SSP-arbejde at skabe relationer til unge som grundlag for at styrke deres trivsel og kunne reagere i de tilfælde, hvor en eller flere unge på forskellig vis er havnet i en svær situation, eller udviser en risikofyldt adfærd.
Teamet har særlig fokus på at være brobygger til skole, uddannelse, forældre, netværk, fritidsinteresser samt vejlede ind i de eksisterende tilbud i kommunen. De unge der mødes på gaden, skal på sigt føle at det er voksne man kan tale med og som kan støtte/hjælpe de unge på vej.

Det opsøgende arbejde har udgangspunkt i Præstø, Vordingborg og Stege.

Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, og forsøger at leve op til det, de opfatter som almindelig opførsel. For teenagere begynder vennernes normer og holdninger at få mere betydning end forældrenes. I forsøget på ikke at skille sig negativt ud fra mængden, pejler de unge efter flertallet.

Ofte kan de unges forestillinger om hvad deres venner og andre unge må og gør, være forbundet med overdrivelser. For eksempel, at alle de andre må drikke og tage til fest eller at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er.

Forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De glemmer viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. 

Social pejling bruges til at gøre de unge opmærksomme på at deres forestillinger måske ikke stemmer overens med virkeligheden. 
Derfor er det vigtigt at de voksne omkring børn og unge er med til at skabe gode rammer for fællesskabet. For at undgå overdrivelser og fjerne forventningspres, er det en god ide at tale med børn og unge om de forestillinger og forventninger, man kan have til sig selv og andre.

Radikalisering sker, når en person gradvist accepterer ekstremismens ideer og metoder og evt. tilslutter sig organiserede grupper. Ekstremisme er præget af totalitære og antidemokratiske ideologier og intolerance over for andre samt fjendebilleder og opdeling i "dem og os". 

At unge udviser et eller flere bekymringstegn, er ikke nødvendigvisensbetydende med, at der er tale om radikalisering eller ekstremisme, men det kan være en anledning til at tage en snak med de unge, om baggrunden til denne ændring, da dette
ofte er tegn på mistrivsel.

Tegnene på radikalisering kan bl.a. komme til udtryk ved at den unge: 

• ønsker at signalere holdninger og budskaber ved at benytte sig af totalitære symboler, fx. påklædning.
• giver udtryk for konspirationteorier, har fjendebilleder eller udtrykker had mod bestemte grupper.
• opsøger hjemmesider, litteratur og film med voldelige eller ekstreme budskaber.
• argumenterer for at det under visse omstændigheder er i orden at anvende vold for at ændre ting i samfundet.
• forlader hidtidige fritidsinteresser og venskaber til fordel for samvær i et fællesskab, der udviser nogle af ovenstående tegn. 

 Ved mistanke om at en person er radikaliseret eller er ved at blive det, er det en god ide at kontakte SSP teamet.